82 procent af skoler, sportshaller, rådhus, jobcenter og andre kommunale bygninger på Bornholm har dårlig isolering, utætte vinduer og et højt varmeforbrug. Energikrisen bør få Bornholms Regionskommune til at sætte fart på energirenoveringen, lyder opfordringen fra DI Byggeri Bornholm.
Ud af de 249 kommunalt ejede bygninger på Bornholm, har de 205 et højt energiforbrug. Det svarer til, at 82 procent af regionskommunens energimærkede bygninger har et energimærke D, E, F eller G. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri over kommunale bygningers energimærke.
“Vi står midt i en energikrise, hvor kommunen skruer ned for varmen for at spare på energien, men hvis bygningerne er utætte, vinduerne af ældre dato eller der mangler isolering i tag eller vægge, så hjælper det jo ikke meget,” siger formand for DI Byggeri Bornholm Jens Koefoed og uddyber:
Er overrasket
“Jeg er egentlig også lidt overrasket over, at så mange af regionskommunens bygninger ikke har en bedre energimæssig stand. Det er jo en kæmpe opgave at få dem energirenoveret, så de er tidssvarende. Men både i forhold til den energikrise vi er i lige nu, og i forhold til at vi skal skære 70 procent af vores CO2-udledning frem mod 2030, så jeg vil vurdere, at regionskommunen har travlt med at komme i gang med opgaven.”
I Top 10
Med en andel på 82 procent af alle kommunalt ejede bygninger, er Bornholm i Top 10 over de kommuner i hele landet med den største andel af bygninger med et højt energiforbrug. Det vil sige energimærke D til G.
“Jeg ved godt, at der ikke er uanede mængder af skattekroner i kommunekassen, og at regionskommunen har været nødt til at prioritere benhårdt for at få budgettet til at hænge sammen. Men ligesom alle os andre, så rammes regionskommunen jo også af stigende energipriser og et krav om at spare på energien. Både på den korte og på den lange bane ligger en stor post – eller skal vi sige regning – og venter på, at regionskommunen for alvor sætter gang i at få energirenoveret de mange bygninger, der har et højt forbrug af energi,” siger Jens Koefoed.
En bygning med energimærke G bruger cirka 20 gange mere energi end en tilsvarende med energimærke A.
Fyre for gråspurve
“Der er ingen tvivl om, at vores bygninger står for en stor del af Danmarks samlede energiforbrug, og at det er nødvendigt at stoppe med rent ud sagt at fyre for gråspurvene. Det gælder også regionskommunen,” siger Jens Koefoed.
I hele Danmark er der næsten 18.000 kommunalt ejede bygninger med energimærke D til G. Det svarer til en andel på 64 procent. Dansk Industri opfordrer politikerne på Christiansborg til efter folketingsvalget at forpligte kommunerne til hvert år at energirenovere mindst tre procent af deres bygninger.
Kom i gang
“Det er virkelig mange bygninger, der tilsammen bruger rigtig meget energi, og hvis der for alvor skal ske noget på den front, så er politikerne på Christiansborg nok nødt til at forpligte kommunerne til at levere på den her dagsorden. Bornholms Regionskommune har en langt større andel af bygninger, der energimæssigt er utidssvarende, end landsgennemsnittet, så her er der virkelig behov for at komme i gang med opgaven hurtigst muligt,” siger Jens Koefoed.
Fakta om energimærker:
Energimærket er baseret på et beregnet forbrug, som er en indikator for bygningens energimæssige kvalitet. Energimærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. Energikonsulenten placerer bygningen på en skala fra A til G, hvor A er den bedste energiklasse, mens G betyder at bygningen har et højt energiforbrug. Kilde: Energistyrelsen.
