Op på hesten igen…

Så er vi nået til sidste del af dating-trilogien. Sommeren er ovre, og det er tid at gøre status.

Først det med hesten.

I har set Hubertusjagt i tv, ik? Den, hvor de galopperer afsted i Dyrehaven, en søndag i november, og det eneste folk venter på, er at se, hvem der skvatter af hesten?

At finde en hest, man tør give sig i lag med, hvis det sidste vilde ridt, ender med en ordentlig tur i vandgraven, kan nærmest føles i liga med at gennemføre en Hubertus. At vove pelsen endnu engang, på jagt efter trofæet -ræven.

Alternativet er at give sig til at vente på, at lykken kommer og banker på døren, og det hele bliver serveret på et sølvfad – uden man har lavet en bestilling. Men det skete rent faktisk for en kvinde jeg kender, denne sommer.

Men – jeg siger det bare- tålmodighed og ”gí’ nu bare op for helvede” er desværre begreber som ikke findes i mit ordforråd. Og jeg mener virkelig, desværre.

For: Man får som bekendt kun det sjov, man selv laver, hvilket er meget begrænset, når man hårdnakket har forskanset sig i en moralsk højborg, og nægter at forlade tårnværelset før Prinsen af alt eller intet land, dukker op.

Og hallo! Uret tikker! Hvis det ik´ blir snart, bliver jeg da for gammel til at kravle ud af det forbandede vindue…

Men som min kloge veninde dristede sig til at sige, da hun læste udkastet til denne klumme: Jo, men man er jo nok nødt til også selv at gøre noget.. du ved.. at vove at blinke og smile til de bejlere, der kommer forbi ”tårnet”… Rapuntzel måtte jo også smide sin fletning ud af vinduet, så prinsen ku´ klatre op..

Ja ja..point taken. Desuden har jeg udset mig en ny hingst i flokken. Alfaen. Så langt så godt.

Nå, men tilbage til den virkelige verden og de forrige ugers klummer. Mon ik´ vi godt kan konkludere at for lidt moral, eller for meget, er op til den enkelte selv at stå ved?

Men derfor kan vi jo godt afslutte sommeren, med nogle gode eksempler på det derude, fra dem der tør det og gør det.. Mine veninder er heldigvis, virkelig gode leverandører af den slags. Faktisk har de nok erfaringer til at kunne udgive et samlet værk. Jeg har været så venlig at tilbyde min assistance med at sætte det hele lidt i system, så ved de ligesom, hvor langt de er kommet.

Måske kender du typen..?

Overraskelsen: Ham, der er gaven i sig selv. Efter lidt Tinder-flirt, blev min veninde inviteret hjem på vin. Han tog imod i døråbningen, særdeles lysten. Nærmest kastede, hende op på køkkenbordet – et par gange – og da hun endelig, forpustet, smed sig i sofaen og troede ,hun skulle have vin, sagde han: ”Hov, der fik jeg lige en besked fra drengene. De er på vej herover. Hvor hurtigt kan du være ude af døren?”.

Den utro: Tinder igen. Ham, der efter flere ugers sms-skriveri kom i tanke om, at han var gift … Men min veninde var nået at blive lidt fascineret af manden, så da de fandt ud af, at de trænede i den samme fitnesskæde, dristede hun sig til at lade sig overtale, til at møde ham i saunaområdet, for det kunne vel ikke skade at kigge lidt. . Men som hun stod der, på vej ud af døren i træningstøj, skrev han: ”Nå, for Søren. Konen vil med ned og træne i dag, så vi må bare nøjes med at sende hinanden blikke..!”

–Hvad med nej sgu da? Om ikke andet, så fordi, den pågældende kone efter sigende spillede tennis på et rimeligt niveau, og hvem vil smashes i face, af sådan en højre arm, for den slags mand? Ikke nogen af os… Væk sagde prinsessen, duer ikke.. Slet ikke, faktisk..

Stalkeren: En anden veninde, har tilbragt hele sommeren i sit sommerhus. I den lokale Brugs, mødte hun flere gange en fyr, som hun smalltalkede lidt med. Han begyndte at invitere hende ud, men hun sagde pænt nej tak, hver gang.

En dag, da hun var i haven for at ordne lidt, fandt hun ved sin havebænk, chips poser og tomme øldåser…  Det syntes hun var sært, men tillagde det ikke større betydning. Indtil næste gang, hun rendte ind i den interesserede fyr i Brugsen, der efter endnu et mislykket forsøg på at invitere hende ud, røbede sig selv ved at bemærke ”Nå, men du kan da ikke blive ved at sidde derhjemme og se serier”. ”Kan du så komme væk”, skreg prinsessen.

Den rigtige: Ham har vi desværre ingen erfaringer med. Eller også har vi mødt ham, på det forkerte tidspunkt.

Uanset hvad, slår lige ved og næsten – ingen mand af hesten..