Aakirkeby vil høre din mening

På lørdag 2. april fra kl 13 til 16, inviterer styregruppen for områdefornyelse alle interesserede til workshop i Kanns Hotels festsal om projekter, der kan gennemføres i 2022 og 2023. Sæt kryds i kalenderen og invitér naboen med, lyder invitationen.

Så er der møde om områdefornyelsen i Aakirkeby. (Foto:Torben Ager)

 

Ved sidste års borgermøde prioriterede deltagerne, at der skulle arbejdes videre med projekter indenfor temaerne Idræt, Bevægelse og Leg, Medborgerhus og Natur og Forvildning i Aakirkeby. Der var også specifikke forslag til, at Torvet skulle færdigindrettes med bl.a. plantekummer og opholdsinventar.

Styregruppen og byens foreninger har sidenhen arbejdet ihærdigt med baggrund i disse ønsker. Der kan nu præsenteres forslag til Torvets færdiggørelse, Smedetorvets indretning, et byens hus på Eskildsgade 15, forvildningstiltag og etablering af en aktivitetsplads i nærheden af Aakirkeby Hallerne.

Efter præsentationen bliver der lagt op til en åben dialog – og der bliver stillet ind på, hvordan, der skal arbejdes videre med ideerne.

Kom og vær med

Mugen Adler, der er projektleder og landskabsarkitekt i kommunens planafdeling, ser frem til workshoppen: ”Styregruppen vil gerne høre, hvad byens borgere mener om forslagene inden de foretager den endelige prioritering af, hvilke projekter skal gennemføres og hvordan de tildelte midler bedst kan bruges. Jeg håber, at mange vil afsætte tid i kalenderen for at deltage i workshoppen.”

Om Områdefornyelse

Områdefornyelse er en femårig helhedsorienteret byudviklingsindsats, som bliver administreret og drevet af kommunen. Det overordnede formål er at understøtte en positiv udvikling i de lokale samfund, og sikre at det sker i samarbejde med byens borgere, erhvervsliv, foreninger og institutioner for at gøre byen mere attraktiv for bosætning og private investeringer. I styregruppen for områdefornyelse i Aakirkeby sidder repræsentanter for borgere, foreninger og erhvervslivet.

Områdefornyelsens finansiering deles mellem staten og kommunen. Der arbejdes desuden aktivt med fundraising og tiltrækning af investorer for at realisere visionerne i områdefornyelsen.

 

Du vil måske også synes om

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »