.gif)
Jeg mødte for mange år siden en mand, som erklærede, at han ikke kom i kirken, for ”der snakker man hele tiden om synd, og det gider jeg ikke høre på”.
Nu er jeg sikker på, at han ikke havde været til en hel masse gudstjenester, men måske havde han hørt rigtigt alligevel.
I kirken taler vi om synd, men vi taler aldrig om synd uden også at tale om Guds tilgivelse.
Vi er syndere, og Bibelen er fuld af realisme. ”Den tør, hvor andre tier” for at bruge en gammel reklames ord.
Paulus – den store tænker og kirkens måske første og største teolog – sagde – og siger så tydeligt, hvad det hele handler om.
I Romerbrevet ser vi, hvordan han selv havde det som menneske og som en kristen, som fra at have forfulgt kristne pludselig var blevet vendt om (omvendt) og nu fulgte Jesus Kristus som en meget ihærdig og ivrig efterfølger.
Pludselig udbryder Paulus: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” Romerbrevet kap. 7 vers 19 – og længere henne udbryder han: ”Jeg elendige menneske. Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme.” Svaret giver han også: ”Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre.” Paulus oplevede Guds tilgivelse.
Er vi realistiske, så har vi alle en rem af huden. Mere end det – det ligger i vores menneskenatur, at vi går fejl af målet, og det er netop, hvad ordet ”synd” betyder.
Ordet synd er gået ind i vores almindelige sprog, og det uden kirken har haft noget med det at gøre. Vi taler om fartsyndere og trafiksyndere, og når vi spiser forkerte ting, som går imod vores sundhed, så synder vi.
Men der ligger noget dybere i menneskesindet end det. Guds ærinde er at forvandle os ved hjælp af sin Helligånd til mennesker, som giver noget af hans kærlighed videre til det medmenneske, som vi alle har en eller mange flere af. Synd er det, som skiller os fra Gud og vores næste. Adskillelsen fra Gud ødelægger vores verden i dag.
Vi er født som syndere. Jeg synes, det er ret så tydeligt. Det varer ikke længe, før forældre opdager det lille barns medfødte egoisme. ”Jeg vil ha!” – ”Det er min!” – ”Gå væk” – ja, børn kan drille og være uendelig egoistiske på en rigtig grim måde, hvor søde de end også kan være.
Tendensen til synd viser sig tidligt i os som helt små.
Kristentroen er dog blevet misforstået mange gange.
Jeg spurgte engang nogle pårørende til en afdød: ”Har I sådan snakket med ham, om hvordan han havde det med tro på Gud og den slags?” Svaret lød: ”Nej, nok ikke, men han har aldrig gjort nogen noget.”
Vi har netop alle ”gjort nogen noget”. Det er derfor, vi har brug for Jesus Kristus og den tilgivelse, han skænker.
Radiserne, som er en tegneserie præget af kristentro, har en tegning af Nuser, som sidder på en stak salmebøger i kirken, og han siger: ”Far, se alle de hyklere!”
Netop – vi er mange hyklere, syndere, som søndag efter søndag sidder i kirken til gudstjeneste eller hjemme foran TV-gudstjenesten. Vi har nemlig erkendt, at vi har brug for Guds tilgivelse.
Vores forhold til Gud bestemmes ikke af, om ”vi ikke har gjort nogen noget!”, for det har vi desværre.
Vi bliver i kirken nødt til at tale om synd – men altid med budskabet om Guds tilgivelse så tydeligt nævnt, at det ikke glemmes, når gudstjenesten er slut.
Igennem tiden har der desværre været en forkyndelse og et eftertryk i den grad på syndens forfærdelighed, så mennesker har opfattet Gud som den uendeligt dømmende Gud, som den straffende Gud.
Der er mennesker, som i den grad er blevet skadet og vaccineret imod al kristentro, så det gør ondt på dem endnu den dag i dag.
Gud er en kærlig Gud. Han er vores himmelske far, og en rigtig god far elsker sine børn – også når de er slemme og går imod familiens værdier og principper.
Det gør mig så ondt, når jeg oplever, at mennesker uforskyldt har fået et helt forkert billede af Gud.
Samtidig må og skal kirken ikke fortie, at vi er fødte syndere. Der kan være en tendens til ikke at ville støde folk væk med alt for megen tale om synd. Talen om Guds kærlighed kan blive til floskler desværre.
Vi har dog netop i tiden brug for at kende forskel på godt og ondt.
Gud ønsker, vi skal elske hinanden, og derfor tales der i Bibelen og i kirken om det, der adskiller os fra Gud og det, der ødelægger fællesskabet mellem mennesker.
Familier er splittede og forsoner sig ikke med hinanden. Misbrug af magt og intolerance præger alt for meget vores tid. Snyd og bedrag florerer ufatteligt meget – både på det lidt større plan, men også i det små.
Mennesker glemmer den åndelige dimension eller tror, at det er ved indførelsen af ubarmhjertige love verden ændres.
Vores fokus er alt for ofte forkert. Vi er ikke bevidste om, at Gud findes. Det er ham, som skal på banen. Ved sin Helligånd kan Gud virke i menneskehjerter langt udover, hvad vi fatter eller forstår.
Der er en opblomstring af tro i vores land i dag. Den skal dog knyttes til en fornyet interesse i, hvad Bibelen siger til os. Det er ikke nok at opdage, at der er mere mellem Himmel og jord. Det er dog en god begyndelse.
Hvad siger Gud til os i Bibelen?
Guds ord til os overbeviser os om synd. I Bibelen ser vi, hvor højt Gud elsker os. I Bibelen møder vi Jesus.
Lad 2026 være det år, hvor vi alle får læst i Bibelen. Begynd med Det Nye Testamente.
God læselyst. God søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino, fhv. sognepræst.
