MORGENHILSEN: Onsdag 3. juni. Solen står op klokken 4.26 og går ned klokken 21.30. Dagen er tiltaget med ni timer og 56 minutter. (UV maks 5.5). Bornholmnyt.dk ønsker vore medlemmer en god onsdag.
Vejret i dag:
Først nogen sol og tørt vejr, men efterhånden bliver det mere skyet og sidst på eftermiddagen kommer der regn. Temp. mellem 15 og 20 grader. Svag til jævn, stedvis frisk vind fra sydøst, der drejer til vest. (DMI)
(Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)
I dag er det Erasmus dag.
Efter biskoppen i Antiochia, der døde som martyr i år 301. Han er søfolkenes helgen.
FN’s officielle internationale cykeldag
Dagen blev vedtaget af FN for at hylde cyklens unikke rolle og fordelene ved den som et simpelt, bæredygtigt, miljøvenligt og sundt transportmiddel.
Vi siger tillykke til
1986 Rafael Nadal, spansk tennisspiller
1977 Johannes Langkilde, tv-vært
1967 Lars Hjortshøj, komiker
1961 Bodil Jørgensen, skuespiller
1950 Suzi Quatro, amerikansk musiker
1948 Allan Mylius Thomsen, lokalhistoriker m.m.
1943 Lotte Horne, skuespiller, billedkunstner.
Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også – og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk
Hvad skete historisk på datoen 3. juni?
2012 I London kulminerede fejringen af dronningens 60 år på den britiske trone. Over 1.000 både sejlede i en gigantisk, historisk kortege ned ad Themsen, mens hundredtusindvis af briter trodsede silende regn for at hylde kongefamilien langs flodbredden.
1982 Elvis Presleys hjem Graceland i Memphis åbner som turistattraktion.
1965 Den amerikanske astronaut Edward White begiver sig som det første menneske på rumvandring, kun forbundet med en livline til rumkapslen Gemini 4.
1956 Den danske svæveflyver Åge Dyhr Thomsen skriver flyvehistorie. Han lettede i sit svævefly fra Herning og formåede at svæve over Kattegat til Sverige. Det var den længste svæveflyvning over åbent hav, der nogensinde var foretaget på det tidspunkt.
1945 Mens resten af Danmark fejrer friheden, er Bornholm besat af sovjetiske tropper. 3. juni ankommer professor Mogens Fog fra det danske Frihedsråd til Rønne som led i en stor folkefest på Store Torv. Formålet er at holde modet oppe og markere dansk suverænitet over for den sovjetiske kommandant.
1944 Den kommunistiske modstandsgruppe BOPA udførte en dristig og omfattende sabotageaktion mod maskinfabrikken A/S Smith, Mygind & Hüttemeier på Nørrebrogade i København. Fabrikken producerede dele til den tyske krigsindustri.
1939 Luftværnssirenerne bliver første gang afprøvet i Danmark. Myndighederne testede et banebrydende fjernstyringssystem i samarbejde med KTAS.
1937 Den abdicerede kong Edward 8. af England, nu Hertug af Windsor, gifter sig i Frankrig med den fraskilte amerikanske mrs. Wallis Simpson.
1910 Den danske journalist Alfred Nervø flyver som den første nogensinde hen over København. Den dristige flyvetur sikrede ham en kontant præmie på 500 kroner.
Husker du?
Sangeren, skuespilleren og operettehelten Poul Bundgaard? Han opnåede legendarisk status i dansk filmhistorie, særligt i rollen som den evigt nervøse tøffelhelt Kjeld Jensen i Olsenbanden. Poul Bundgaard medvirkede i over 100 danske film og udgav talrige albums. Han døde 3. juni 1998, 75 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato m.fl.)



