Om sorger og bekymringer…

Mark Twain siger: “Nogle mennesker giver deres bekymringer svømmeundervisning i stedet for at drukne dem!” At give sine bekymringer svømmeundervisning? Jo, det vil sige, at vi gør alt for at holde bekymringerne vedlige.

På Facebook i dag skrev Jeanette Munksbøl: “Bekymringer er som at sidde i en gyngestol. Man er konstant i bevægelse, men kommer ingen vegne”

En tysk teolog Thielicke har sagt: “Bekymringerne er af højeksplosiv natur, og hvis vi holder dem for længe i hånden, så river de os i stykker!”

Og der fortsættes: ” De plagede ansigter, furede af bekymringer, hører til sådanne lemlæstede kroppe, som beholdt deres bekymrings sprænglegeme i hånden i stedet for at skynge det fra sig og i stedet for at kaste bekymringen på ham, der i sin grænseløse godhed har lovet at sørge for os, og mod hvis hjerte disse farlige tingester intet kan stille op”

Se der fik vi et godt råd!

Jesus siger: ” Søg først Guds rige og hans refærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage!” (Mattæus evangeliet kap. 6 vers 33 – 34.)

Kort sagt: Vi må øve os. Det, vi selv kan gøre noget ved, må vi tage fat på. Vi må ud af den gyngestol og handle!

Og det, som ligger udenfor vores rækkevidde, det må vi vælge at tro, at i liv såvel som i død – i livets sværeste stunder er vi i Gud Faders trygge og kærlige hænder!  Så slipper bekymringerne sit tag i os, så druknes bekymringerne, og vi holder op med at tumle rundt med de urolige tanker.

Bekymringer er nemlig også som det at trille en snebold. Jo mere vi triller snebolden rundt og rundt, jo større bliver snebolden.

Jo mere vi  dvæler ved det, der forskrækker os, jo større bliver problemernes tyngde, og til sidst bukker vi under og mister modet og livslysten! Der er nok at bekymre sig om her i vores urolige og mørke tid. Vi kan ikke undgå, at bekymringer kommer, men vi må øve os i at undgå, at de styrer os.

Et godt råd: Stol på Guds kærlighed til netop dig og dine.