 (1).gif)
I øjeblikket synes jeg, at vi har mange forskellige prøvelser. Jeg ved ikke, om man på nudansk ligefrem vil bruge det ord. Måske kan det også kaldes problemer, kampe eller blot noget, vi døjer med i øjeblikket.
Det sker for os alle. Vi er alle i samme båd. (Underligt udtryk – hvor mon det kommer fra?)
Hvilke prøvelser er der så?
I forgårs opdagede vi lige, at en eller anden ”torsk” har misbrugt min mands gamle tlf. nr, og telefonen ligger her i stuen og har ligget der i mange år uden at blive brugt af dens retsmæssige ejer (udover brug til vækkeur ind imellem). Ingen har rørt den. Den bliver aldrig brugt. En regning til os på 3947,75 kr. vakte vores mistanke. Vedkommende bruger nr. hver dag. Her i november har han/hun ringet to gange i 106 minutter til Marokko og Schweitz. Hvordan kan sådan noget ske – uden tlf. og uden et SIM kort?
Jeg er ved at lære at gå igen. Fuldstændig som var jeg en baby, som begynder at stolpe hen mod målet, som i de fleste tilfælde er en lykkelig mor eller far. Jeg styrer blot henimod min rollator, som jeg gerne vil blive fri for. Den smiler slet ikke, når jeg vakler afsted.
Det er vinter, og det er alt for koldt. Hvornår bliver det dog forår og sommer igen? Først i 2026? Det er altså langt væk.
Indimellem er jeg træt af mig selv. Som Paulus skriver: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” Romerbrevet kap. 7 vers 19. Lige nu er brokker jeg mig nok lidt for meget.
Jeg må synge brokkesangen for mig selv:
”Brokke, brokke, brokke, brok, brok, brok.
Jeg har det nemlig bedst,
når jeg har det skidt,
Så kan jeg nemlig brokke mig!”
Nå, tro mig nu, når jeg siger, at jeg ikke mener det så alvorligt. Jeg bruger bare min nuværende situation for at sige lidt i min klumme om, hvad vores meget forskellige problemer kan gøre ved os. I behøver ikke at have ondt af mig. Jeg ved jo, det nok skal gå det hele.
Allervigtigst – det er ikke Gud, som sender alt muligt forfærdeligt ned over os. Det er ikke hans domæne. Jeg kan gå med til, at han tillader det ske, men den Gud, jeg tror på, er kærlighedens og sandhedens Gud. Han vil mig og dig det bedste.
Hvad siger Bibelen så om det at have eller få problemer eller prøvelser?
I Jakobs brevet kap. 1 vers 2 – 5 står der:
”Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellig slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. Men hvis nogen står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.”
Jeg lægger mærke til som det første, at det er vores tro, der prøves.
Det kan så nemt ske, at når vi oplever modstand i livet, så sender vi vores angreb mod den Gud, som vitterlig har sagt, at vi er elsket – trods alt. Pludselig beskylder vi Gud for at sende os det onde, eller at han ikke under os gode kår og glædelige stunder.
Nogen ender desværre også med at sige, at de ikke længere kan tro på en kærlig Gud, og de dropper alt det, som ellers har beriget deres liv, hvad angår tro.
Ordet prøvelse og fristelse er det samme ord på græsk, som Det Nye Testamente jo oprindeligt er skrevet på.
Når vi pludselig skyder med skarpt mod den Gud, som har skabt os, og som har elsket os, så han døde på et kors for os, så er prøvelsen blevet til en fristelse, som vi er faldet i, og som vi skal vende os bort fra.
Tillid til Guds barmhjertighed og kærlighed skal derfor genoprettes.
Jakob skriver, at vi i stedet må vide, at vi gennem de svære ting i livet, udvikler os. Prøvelsen skaber udholdenhed. Der sker noget godt i os gennem det, vi oplever. Dyre ord som fuldkommenhed og det at blive helstøbt bliver nævnt.
Uha, det lyder umuligt. Men jeg husker pludseligt, at der også står i Bibelen: ”Intet er umuligt for Gud!”
Det er jo Gud, som vi må give lov til at virke i os, så vi ærer både Gud og bliver nemmere at omgås for andre mennesker.
Gud bruger vores problemer til gode for os.
Det skal man næppe sige til mennesker, som står i de værste kriser. Det er sikkert ikke lige det, de har brug for at høre, men sandt er, at de mennesker, som viser den største kærlighed overfor andre, som står i store problemer, det er dem, som selv har været igennem det værste.
Det er, når vi har det godt, at vi kan tage imod, hvad Jakob siger. Er grunden lagt, så er jeg også tryg i modgang.
Det er derfor så velgørende, at Jakob giver os det gode råd, at vi kan bede Gud om visdom, hvis vi ikke kan holde tilværelsen ud, som den har formet sig for os.
Vi er altså ikke alene, når vi har det svært.
”Du er ikke alene.
Der er en, der følger dig
Og det ‘helt på det rene
Han har det ligesom dig.”
Det er ikke sikkert, at Sebastian tænkte på Gud, da han skrev det. Men Gud gik i Jesus igennem de største prøvelser meget større end det, vi kommer til at opleve. Jesus havde det ligesom dig – men meget værre.
Med det i tankerne trøstes og styrkes vi. Det hjælper os her og nu, og vi husker: Det ender godt.
Kærlig hilsen og god søndag
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
