…også kørsel med varevognscykler…

I år bliver en del af den transport, som Folkemødesekretariat selv foretager, mere grøn end tidligere.

Afgang – med varevognscykel.

Folkemødets sekretariate har lejet to eldrevne ladcykler, som minder mere om små trehjulede varevogne end om de ladcykler, vi kender, idet ladet her sidder bagpå og kan bære mere vægt.

“Disse ladcykler løser et behov, vi har for småtransport under Folkemødet, som vi tidligere har løst med benzin eller dieseldrevne køretøjer,”siger Lars Rømer, der er forretnings-, fundraising- og bæredygtighedsansvarlig.

Udviklet af bornholmer

Det er en helt ny type el-ladcykel, som hedder Laplandar ligesom firmaet selv.

Udviklingschefen i den danske virksomhed er Adiz Dzafic, som er vokset op på Bornholm og har stået i lære hos Rønne Radio.

Og det bliver muligt at se begge typer Laplandar-modeller, som foreløbigt er bygget. Folkemødesekretariatet har lejet to stykker af modellen Laplandar Expedition, og modellen Laplander Husky vil køre for Knudsker El og 7-Eleven på Folkemødet.

Køb billigt efter Folkemødet

Bornholmerne  får endda mulighed for at overtage Laplandar-cyklerne til en god pris efter Folkemødet.

“Vi udbyder dem lokalt på Bornholm efter først-til-mølle-princippet,” siger Laplandar-direktør og stifter Jochum Kirsebom.

Man kan afgive et købsbud ved at gå ind på www.laplandar.com under kontaktoplysninger.

Fik du læst?

Brand i landbrugsmaskine

POLITI: Tirsdag eftermiddag opstod der brand i et landbrugsmaskine på Ibskervej i Ibsker. Branden var så voldsom, at Ibskervej måtte spærres for trafik. Branden kunne

Læs mere »