.jpg)
Vore øjne afslører rigtig meget.
Tør du se andre i øjnene? Svaret er vel forskelligt, alt efter hvem man er, og i hvilken situation det drejer sig om.
Ens øjne afslører så meget – ligesom ens hele kropssprog afslører rigtig meget om ens holdning til det ene og det andet.
Nogen gange kniber vi øjnene sammen. Det kunne tyde på, at vi har sovet for lidt, men det kan også sige til den, vi er sammen med, at vi næsten ikke orker at snakke mere, eller måske siger det, at det der bliver sagt, forstår vi ikke rigtigt. Vi tænker: Kunne jeg ikke få det der lidt bedre forklaret?
Hvis vi hører et eller andet usædvanligt, så lyser øjnene op, Det ses på vores øjne, at det her er nu rigtig spændende.
Er man blevet forelsket, så kan det ses langt væk fra. Folk spørger, hvad er der sket? Du lyser jo helt vildt op, og ser det forelskede par på hinanden, så er det ganske tydeligt, at de to helst vil være helt alene, og de sanser hvert fald ikke andre end dem selv!
Vore øjne kan også afspejle usikkerhed og manglende selvtillid, og når det er helt galt, så lyser vi langt væk af dårlig samvittighed. Øjne kan også lyne og tordne. Det er ikke rart at se på, og har nogen vist os foragt og vrede, så er det noget, vi ikke sådan glemmer. Det kan sidde i os mange år fremover. Ak ja, hvem har ikke prøvet det?
Johannes Værge (pens.sognepræst og forfatter) siger: ”Vi indstiller øjnene efter det, der er i os. Tryghed gør os åbne og modtagelige, også for det overraskende, mens angst modsat skaber forbehold og laver spærringer. Og hvilken forskel gør det ikke, om der er varme i vores blik eller mat ligegyldighed!”
Det er ikke nok at tænke på, hvordan andre ser på os, men vi må i denne klumme også have øje for, hvordan vi ser på andre. Tænker du over, hvordan dine øjne taler? Lyner dine øjne, så mennesker fyldes af frygt og usikkerhed?
En rabbiner spurgte en troende jøde: “Hvornår viger natten for dagen? Hvordan ser man det?”
Han prøvede at svare: “Måske når man ser det første lysskær på himlen? Eller når man kan skelne en busk fra et menneske?” “Nej”, sagde rabbineren, “natten viger for dagen, når det ene menneske ser en broder og søster i det andet menneskes ansigt. Så længe det ikke er sket, er natten stadig i os.”
1.Johannes brev kap. 2 vers 11: ”Den, der hader sin bror er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne.”
I en verden med krig og terrorhandlinger er det sandhed. Må vi dog kunne se i hinandens øjne og vide, at vi alle er mennesker, og at vi på en stærk måde er i familie med hinanden!
Mother Theresa, som mange vel stadig husker, talte om, at hun så Kristus i ethvert menneske, og når hun viste praktisk kærlighed og omsorg for fattige og lidende, så tjente hun ham.
Vi kender sikkert fra os selv, at ser vi ind i et lidende eller fattigt menneskes øjne, så kan vi have nok så mange teorier om, at det er håbløst at hjælpe, og at vi er os selv nærmest, så forandres vi, og så må vi gøre noget. Må Gud give os øjne at se med, så vi ser, hvad han ser. Vi er de hænder og fødder, som er Guds hjælpemidler på jord.
Øjnene er sjælens spejl, siges det!
Vore øjne afslører også, hvor vi befinder os rent åndeligt. Øjne kan være fyldt af den fred, som bibelen kalder ”en fred, der overgår al forstand!” Øjne kan også udstråle en glæde, som kan bringe andre til misundelse, måske endda være til irritation eller i mere positiv retning til en længsel efter mere mening i tilværelsen. Hvad er det vedkommende har, som jeg godt kunne tænke mig også at opleve? Hemmeligheden bør ikke være skjult. Har man erfaret Guds kærlighed og tilgivelse og Guds kærlige øjne, så er der et gensvar. Det smitter!
I Esajas bog i Det Gamle Testamente i Bibelen siger Gud til både dig og mig:
”Du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig.”
Det er samme slags kærlighed, som når et nybagt forældrepar ser ind i det nyfødte barns øjne. Det lille barn har ikke gjort noget for at gøre sig fortjent til forældrenes kærlighed. Det er elsket ene og alene, fordi barnet er til, er kommet til verden!
Gud elsker os ikke, fordi vi klarer livet godt, er flinke og søde overfor vore medmennesker. Hans kærlighed er ganske ufortjent, og den kærlighed er forvandlende.
Gud har endda sendt os sin Helligånd, for at han skal give os øjne at se med. I bibelen udtrykkes vores bestemmelse på denne måde: “For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i” Efeserne kap. 2 vers 10. Lidt indviklet sagt, men meningen med dit og mit liv er soleklart. Vi har en opgave at fortsætte det, Jesus gik og gjorde!
En bøn: Fyld os med din Helligånd! Giv os øjne at se med, Gud – et genskin af dine øjne, så vi ser, hvad du ser og gør, hvad du ønsker, vi skal gøre – hvad du har lagt tilrette for os. Tilgiv os, når vi ikke ser hinanden med dine kærligheds øjne! Amen!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
