“Øens tyndeste avis”. Sådan lyder overskriften på en lille reklamekampagne fra Bornholms Tidende, der selvsagt konstant ønsker at fastholde og helst udvide læserskaren.
Ikke den værste overskrift jeg har set – jeg har f.eks. lige sagt et abonnement op på en avis, som jeg syntes var for tyk: Det vil sige, at hvis ikke jeg skulle have ny bolig eller ny bil, så kunne jeg smide halvdelen af avisen i skraldespanden. Endelig synes jeg, at avisen skrev hen over hovedet på dens målgruppe: Primært modne mennesker, der ikke ligefrem står og hopper med på hip-hop koncerter eller spiser kalvehjerner på Noma.
Dagblade, særligt de større morgenaviser, skal passe på med ikke at kæmpe for meget for at nå de unge: De gider ikke læse almindelige aviser, men får deres informationer fra helt andre kanaler.
Den kamp er tabt på forhånd – det er bedre at fastholde de læsere, man har – og så vente på de unge, til de når en alder, hvor de for alvor begynder at interessere sig for verden omkring dem, nye kunstudstillinger, jazzkoncerter og hvad der nu følger med, når man har overstået den første ungdom.
Og Tidende skal have held og lykke med kampagnen. Det er en god ting, at der stadig udkommer en trykt avis på øen – også, selv om den er tynd, som det ifølge reklamen blev nævnt på torvet i Nexø. “Den tyndeste på Bornholm”. Ja, men også den eneste trykte avis.
For vi andre er her jo også. Gratis nyheder fra hele to onlinemedier samt TV2’s nyheder og tv-udsendelser samt DR.
Der er nok ikke noget sted i Danmark med så omfattende en mediedækning som på Bornholm.
Men, men, men: Også den udmærkede avis Bornholms Tidende må se sin trykte udgave forsvinde på et tidspunkt: Trykte aviser er forlængst lagt i graven af alle medieforskere – jeg er selv glad for en papiravis – men de kommende generationer ved ikke, hvad det er.
Og hvis de finder ud af det, vil de i alt fald ikke betale for den.
Dag- og ugeblades oplag falder konstant – Ekstra Bladet solgte for ikke mange år siden over 200.000 aviser om dagen – i dag vel knap 40.000 – om ikke endnu mindre.
Dagbladene er forlængst holdt op med at offentliggøre oplagstal – nu opereres i stedet med læsertal, for at det stadig skal se ud af noget.
Også de trykte ugeblade er hårdt ramt. I generationer var “Familie-Journalen”, udgivet af Aller Press, Danmarks største ugeblad med et ugentligt oplag på over 300.000. Julenummeret med den glade kusk på hestevognen dækket af sne med – landsbykirken i baggrunden – solgte astronomisk.
I dag er dette tal faldet mere end drastisk – og Familie Journalen kører på overtid. Hver gang en læser falder fra, dukker ikke en ny op.
Derfor skal ældre avislæsere glæde sig, så længe øens tyndeste avis udkommer på tryk. Og så småt begynde at vænne sig til, at aviser – det er noget man læser på en skærm.
Begræde det? Ja, det er vi nogle, der gør. De unge – de er ikke vokset op med andet…
God weekend – med os på skærmen…
