GASTRONOMI: Restauranten på Hotel Balka Strand er i bogstaveliges forstand blevet mere jordnær. Nu er navnet ”Restaurant Balka” – og køkkenchefen tilbereder god dansk mad til priser, hvor alle kan være med…

Af Finn Edvard
Mange kender fornemmelsen af at komme sent hjem fra arbejde – eller ankomme først på aftenen til sommerhuset – og være for træt til at begynde at tage fat i potter og pander og lave aftensmad.
Et helt nyt menukort i restauranten på Hotel Balka Strand ved Nexø giver nu ingen undskyldning for ikke at overlade madlavningen til køkkenchefen og personalet i ”Restaurant Balka”, som er det nye navn for restauranten.
Stegt flæsk
”Ganske vist driver vi et hotel, men restauranten kunne lige så godt være placeret på torvet i Nexø, for her er alle velkomne til at sætte sig godt til rette ved et bord og få serveret f.eks. en god gang stegt flæsk med persillesauce, som er en af de dejlige, danske retter, vi vil forkæle vores gæster med i år,” lyder det fra hotelchef Nadja Hjorth Hansen.
(Fortsættes under billedet)

”Restaurant Balka” tilbyder en 4-retters buffet til så lav en pris som kr. 249,- Til den pris kan de fleste være med, og hør blot, hvad man får for pengene, hvis man f.eks. kommer tirsdag, torsdag eller lørdag, hvor menuen er fast (de andre dage kan den variere):
4-retters buffet
Tirsdag: Først en forret, derefter en god og smagfuld suppe, stegt flæsk med persillesauce og tilbehør (ad libitum) – og en lækker dessert som kronen på værket. På buffet’en er iøvrigt også en lækker og saftig glaseret skinke, hvis man mere er til det.
Hvis man vælger at komme en torsdag, så er hovedretten skøn, gammeldags flæskesteg med sauce, rødkål og kartofler og sprød svær – og prisen er den samme.
Det gælder også lørdag aften, hvor hovedretten er saftig og mør oksecuvette – og stadig til samme pris. Og lørdag er det hotellets lækre tarteletter, der er forret!
4 lækre retter – så er alle mætte og tilfredse – og altså til en meget lav pris. I prisen er også inkluderet en fristende isbar…
Lokal restaurant
”Vi vil gerne opfattes som en ganske, almindelig og lokal restaurant,” siger Nadja, der allerede nu kan konstatere, at tilbuddet om aftenbuffet er faldet i rigtig god jord. Mange lokale har fundet ud af, at det både er lækkert og hyggeligt at spise i ”Restaurant Balka”.
”Men selvfølgelig vil der også komme en del turister, når sæsonen for alvor sætter ind,” fortsætter Nadja:
”Vi har trods al 90 værelser – og med aftentilbuddet i restauranten håber vi at se lige dele lokale og turister,” siger hun.
(Fortsættes under billedet)

Nadja gør også opmærksom på, at hotellets hyggelige bar tilbyder ”Happy Hour” hver dag fra kl. 16 til 17. ”Bestil en drink og få to til samme pris”, lyder tilbuddet, som mange ikke kan sige nej til. God idé at mødes i baren til Happy Hour – og så fortsætte til aftenbuffet i restauranten. En forrygende aften til noget nær lavpris…
Mange lokale mødes til den hyggelige ”Fredagsbar”, og så skal vi ikke glemme et af hotellets helt store slagnumre: Det dejlige weekendophold på Hotel Balka Strand.
Lækker weekend
Fra kr. kr.1.495 pr. person kan man få den skønneste weekend på hotellet og de dejlige omgivelser ved Balka Strand. Med i prisen er to overnatninger i et af de dejlige dobbeltværelser, stor morgenbuffet lørdag og søndag, velkomstdrink lørdag aften inden den 4-retters aftenbuffet, goodiebag med specialiteter fra Bornholm, nyrenoveret pool område (når temperaturen bliver til det) og naturligvis gratis parkering og Wi-Fi.
(Fortsættes under billedet)

Alle betingelser er til stede for den skønneste weekend og i dejlige omgivelser – hvad enten man er til natur og vandringer på den skønne ø – eller foretrækker at slappe af på hotellet.
Så hvad enten man er til hyggeaften med mand, kone eller kæreste i ”Restaurant Balka”, et hyggeligt møde med gode venner til ”Happy Hour” i baren – eller til et lækkert weekendophold: Nadja lover, at ingen vil fortryde nogle af delene…
(Fortsættes under billedet)

Og noget tyder på, at hun har ret: Denne hilsen er fra en tilfreds familie, bestående af Anders, Charlotte, Hans & Lilian, der skriver til hotellet med kærlig hilsen:
“Det er et perfekt sted at holde ferie for os. Stedet er roligt og fredfyldt. Ro og orden. Morgenmåltidet skal I have ros for – lækkert.”




