Nyt ferieboligkontor i Gudhjem

TURISME: Novasol åbner nyt kontor i Gudhjem og styrker indsatsen på Bornholm

Novasol – stukker indsatsen på Bornholm

 

Pr. 1. februar 2025 åbner udlejningsbureauet Novasol et nyt lokalkontor på Lille Jernkaasvej i Gudhjem. Kontoret vil være åbent alle dage og tilgængeligt for både husejere og gæster på hele øen. Samtidig vil det eksisterende kontor i Nexø også holde åbent for at sikre tilgængelig service på tværs af Bornholm.

Med næsten 1.000 sommerhuse og lejligheder på Bornholm er øen en vigtig destination for Novasol. Det nye kontor styrker den lokale tilstedeværelse, hvilket imødekommer et ønske fra husejere om at kunne tale med lokale medarbejdere. Ejerservice i Aarhus forbliver fortsat den primære kontakt, men med muligheden for fysisk fremmøde i Gudhjem og Nexø.

Har betydning
”Bornholm har stor betydning for os, og vi investerer både i lokal tilstedeværelse og arbejdspladser. Derfor benytter vi os også af lokale leverandører til både etablering og vedligehold af de nye faciliteter. Derudover har vi netop ansat fire nye medarbejdere og har dermed nu 17 fastansatte på kontoret på Bornholm, som står klar til at hjælpe vores husejere og gæster med professionel og lokal service,” siger Kenn Rasmussen, vicedirektør for NOVASOL.

Europas største 
Novasol blev grundlagt i Danmark i december 1968 og har siden udviklet sig til at blive en af Europas største udlejere af ferieboliger. Bureauet udlejer i dag mere end 50.000 ferieboliger i 18 europæiske lande, herunder mere end 10.000 sommerhuse og lejligheder i Danmark.

Novasol er en del af Awaze med base i England, en af de største virksomheder inden for ferieboligudlejning i Europa. Awaze omfatter betroede brands som Novasol, Cottages.com og HoSeasons, som tilsammen har flere hundrede års erfaring inden for udlejning af ferieboliger. På tværs af disse brands administrerer Awaze en portefølje på mere end 100.000 unikke ferieboliger på nogle af verdens mest populære destinationer.

 

Du vil måske også synes om

Hyggelig eftermiddag på Den Grønne Frø

FÆLLESSKAB: Hele 75 mennesker deltog i fællesspisning på Den Grønne Frø   Der var dømt hygge og stemning, da 75 glade mennesker forleden deltog i et hyggeligt arrangement på “Den Grønne Frø” i Aarsballe. Folkebevægelsen mod ensomhed arrangerer to gange årligt og i samarbejde med Ældre Sagen arrangementet “Danmark spiser

Læs mere »

Nye tal: Ukrainere bidrager massivt på arbejdsmarkedet

ERHVERV: Siden Ruslands invasion af Ukraine er mange ukrainere kommet til Danmark. Nye tal fra Dansk Erhverv viser, at de yder et væsentligt bidrag til det danske arbejdsmarked.   Ukrainere spiller en stadig større rolle i danske virksomheder. I Danmark er der nu ca. 30.600 beskæftigede lønmodtagere fra Ukraine. Det

Læs mere »

Spændende fortælling om kunstnerisk sjæl

KUNST: Journalist Ulla Bechsgaard fortæller på Gudhjem Museum om maleren, grafikeren og billedhuggeren Inge Lise Westman   Så er der spændende fortælling om maleren, grafikeren og billedhuggeren Inge Lise Westman. Historien bliver fortalt af journalisten Ulla Bechsgaard, der er medforfatter til bogen ”Inge Lise Westman – maler, grafiker, billedhugger.” Arrangementet

Læs mere »