NYT: Fremover vil der – ind i mellem – være artikler al almen interesse fra hele Danmark på Bornholmnyt.dk.
Bornholmnyt.dk er en gratis online avis, der først og fremmest fortæller om stort og småt fra den populære ø i Østersøen. Og sådan vil det fortsat være.
Men som noget nyt vil der fremover være en ny rubrik på siden “Det sker i Danmark”, hvor der fra tid til anden vil være artikler fra resten af landet, som vi skønner har læsernes interesse.
Artiklerne vil ligesom de lokale historier blive delt på begge vore store grupper på Facebook, Bornholmnyt.dk (der nærmer sig 14.000 medlemmer) samt “Det sker på Bornholm” med over 15.000 medlemmer som en service til vore mange læsere.