Ny turistdirektør: Jeg elsker Bornholm

MENNESKER: Den nye direktør for Destination Bornholm Gitte Tvilling er kommet på Bornholm siden hun var lille. Hun har altid elsket øen – og kærligheden er på flere måder blevet gengældt

Gitte Tvilling –  natur, mad og kultur. Bonholm har meget at byde på… (Foto: Torben Ager)

 

Det er en travl dag for 52-årige Gitte Tvilling. Det er netop blevet meddelt, at hun fra 1. april tiltræder som ny direktør for Destination Bornholm – en vigtig institution på øen, hvor turisme spiller en meget stor rolle for hele samfundet: Turismen omsætter for 3,8 mia. kr. – og skaber 3.500 fuldtidsstillinger på øen.

Så det er selv sagt ikke udenbetydning, det arbejde, der udføres i Destination Bornholm.

Og nu får Destination en ny topfigur, dygtig, målrettet – og med masser af ambitioner på øens vegne.

Og i dag, hvor det er offentliggjort, at Gitte er den nye direktør, vil alle medierne på øen – og det er mange, skulle vi hilse og sige, have fat i hende.

Men arbejdet organiseret godt og professionelt og alle får en lille snak på dagen med Gitte.

Fra Randers
Hun er kommet på Bornholm, siden hun var barn. Hun er selv fra Randers, og selv om der også er mægtig smukt i egnen omkring Randers, så var det alligevel den anderledes, bornholmske natur, hun forelskede sig i.

“Særlig var jeg glad for “Den. sorte gryde” ved Helligdomsklipperne,” fortæller hun.

Bornholmsk gift
Men det  var ikke kun naturen, hun forelskede sig i: Senere blev hun bornholmsk gift, og manden og hende har i de senere år flere gange talt om, at de gerne ville tilbringe mere tid på Bornholm, hvor de også har anskaffet sig et hus i Tejn.

Og da muligheden så opstod, så slog Gitte til – og blev i øvrigt valgt blandt et stort ansøgerfelt på godt 50 ansøgere.

Men kvalifikationerne er da også i top: Gitte er cand. marc i økonomisk markedsføring og har en MBA fra Henley Business School.

Hun har været marketingschef i en af Europas største attraktioner, Tivoli i København, og har de sidste år været direktør for Landbrugslotteriet.

Fra Bryggen til Bornholm
Og nu flytter hun og manden så for alvor til Bornholm – iøvrigt fra det meget københavnske Islands Brygge. Noget af en forskel, men parret glæder sig.

Og Gitte kaster sig nu over opgaven med at fastholde og udbygge antallet af turister på Bornholm.

“Bornholm har så meget unikt at byde på. Først og fremmest er der jo naturen, som jeg selv altid har været så glad for. Men også alt det spændende gastro .- her har Bornholm virkelig meget at byde på. Det gælder også en røget sild,” siger hun med et smil.

Kultur og natur
“Der er noget helt specielt ved den bornholmske natur – det ved alle, der tager den fantastiske tur fra det nordlige Bornholm til Dueodde,” siger naturmennesket Gitte.

For naturen spiller en vigtig rolle for hende – privat elsker hun gode løbeture, men er også meget interesseret i det kulturelle liv – og glæder sig til at møde det på Bornholm.

Du vil måske også synes om

TURISME: Nu er Destination Bornholm blevet mere grøn

TURISME: Destination Bornholm kan nu kalde sig Green Tourism Organization (GTO). Det er en miljøcertificering målrettet organisationer inden for turisme, som er skabt af Horesta i samarbejde med Friluftsrådet. Det er samtidig et kvalitetsstempel for turismeorganisationer, der gør en særlig indsats og arbejder målrettet for de klima- og miljømæssige aspekter

Læs mere »

Bornholmske skoler får råvarer til madkundskab

SKOLEN: Nu får over 30.000 danske skoleelever smagekasser og undervisningsmateriale fra Coop Madskole. Det giver børnene praktisk erfaring med at tilberede danske råvarer i sæson. Det er finansieret af donationer fra Coops kunder. I denne og næste uge kommer der smagekasser med danske råvarer fra Coop Madskole ud til 1.500

Læs mere »

Spændende weekend for sangglade børn i Snogebæk

SANG: Folkekirkens Børnekor på Bornholm holder korweekend i Snogebæk   I weekenden 24.-25.oktober holder Folkekirkens Børnekor på Bornholm for fjerde år korweekend for sangglade børn på lejrgården Bækkely i Snogebæk. Arrangementet er for alle børn fra de bornholmske kirkers børne- og ungdomskor, og der er i år 40 tilmeldte børn

Læs mere »