Ny specialklinik indenfor fysioterapi åbner i Nexø

Fysioterapeut Jens Ole Pihl  åbner ny specialklinik i Nexø inden for idræts-og belastningsskader baseret på fysioterapi kombineret med højteknologi. 

Jens Ole Pihl – ny fysioterapeut i Nexø

 

Efter i en årrække at have arbejde som fysioterapeut i Sønderborg, åbner bornholmeren Jens Ole Pihl en ny fysioterapeutisk klinik i Nexø tirsdag 30. august.

”Jeg har erfaret, at der på Bornholm ikke udbydes den kombination af fysioterapi og højteknologisk behandling, som jeg har arbejdet med og udviklet igennem 20 år,” fortæller Jens Ole Pihl, der er opvokset i Nexø.

Jens Ole Pihl fortæller, at hans specialklinik har større effektivitet og rækkevidde i patientkategorier end vanlig fysioterapi. F. eks. smerter fra  hæl og  achillessene, springer- og løberknæ, hofte , iskias , kronisk lændesmerter , skulderkalcifikationer, nervesmerter, seneknuder i hænder og fødder, o.m.a.

Konsultation vil være efter aftale og den nye fysioterapeut i Nexø har lokaler på Møbelfabrikken på Gl. Rønnevej 17A.

Seneste artikler

Fik du læst?