Ny økonomidirektør til Rønne Havn

ERHVERV:  Fra 2025 tiltræder Ole Lund Madsen stillingen som CFO med ansvar for økonomi og administration på erhvervshavnen i Rønne.

Den 61-årige Ole Lund Madsen bringer en tung maritim ledelseserfaring med sig, når han med over tre årtiers erfaring fra Maersk Line bl.a. som udstationeret CFO på flere landekontorer. (Foto: Rønne Havn)

Den 61-årige Ole Lund Madsen bringer en tung maritim ledelseserfaring med sig, når han med over tre årtiers erfaring fra Maersk Line bl.a. som udstationeret CFO (finans- eller økonom diirektør) på flere landekontorer, tiltræder stillingen som ny CFO på Rønne Havn. De seneste ti år har Ole Lund Madsen bestridt stillingen som CFO i en danske opstartsvirksomhed og en produktionsvirksomhed på Sjælland.

Styrket position
”Rønne Havn har gennem de seneste års udvidelser styrket sin kommercielle markedsposition. Denne nye position kræver et øget fokus på økonomisk styring og en udvikling af vores måde at drive en kommerciel erhvervshavn. Med Ole Lund Madsen som ny CFO har vi fundet den rette person til at løfte denne opgave. Ole kommer med solid ledelseserfaring og en stærk maritim baggrund, som både vil være en gevinst for havnens organisation og dens samspil med det bornholmske erhvervsliv,” siger Jess Persson, bestyrelsesformand for Rønne Havn.

Den nuværende økonomidirektør, Max Hansen, fratræder sin stilling ved udgangen af året, hvor han går på pension.

Tilknytning til havnemiljøet

”Jeg har altid haft en tæt tilknytning til havnemiljøet i Esbjerg, og med over 30 år i Maersk Line har det maritime fyldt en meget stor del af mit arbejdsliv. Jeg ser frem til at vende tilbage til den maritime branche og bidrage til professionaliseringen og udviklingen af Rønne Havn. Jeg håber at kunne være med til at udvikle havnens mange forretningsområder og videreudvikle havnen til ikke blot at være en travl erhvervshavn, men også en væsentlig aktør på Bornholm og en drivkraft for erhvervsudviklingen i Østdanmark. Jeg har en meget stor respekt for det enorme arbejde, der allerede er udført af den nuværende ledelse og CFO, og jeg ser frem til at lære organisationen og medarbejderne at kende. Endelig glæder jeg mig også til en tæt dialog med de lokale virksomheder og interessenter,” siger Ole Lund Madsen.

Ole Lund Madsen er født og opvokset i Esbjerg og er søn af en fiskeskipper. Han er bosat i Birkerød sammen med sin hustru Jane. Sammen har de en søn på 32 år og en datter på 29 år.

Du vil måske også synes om

Hvor svært kan det være?

Der skulle endnu en såkaldt “Pisa-undersøgelse” til, før det for alvor fik op for regering, skoler, lærere og alle os andre, hvad mange havde haft på fornemmelsen længe: Danske skolebørn halter langt bagefter andre europæiske – for slet ikke at tale om asiatiske – skoleelever og flere kan hverken læse

Læs mere »

Rotary: Yngste præsident i 70 år

PERSONALIA: Den yngste præsident i 70 år sætter kursen for Nexø Rotary Klub   ​Nexø Rotary Klub har indsat sin hidtil yngste præsident Nikolaj Ranfelt 38 år, i klubbens 70-årige historie. Generationsskiftet markerer en klar ambition om at skabe fornyelse, synlighed og et endnu stærkere lokalt engagement på Bornholm. ​Hovedfokus

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »