Ny multibane på friskolen

SKOLE: Friskolen i Østerlars er i fuld gang med at bruge den million kroner, som skolen fik fra Nordea-Fonden

Ny multibane på friskolen i Østerlars

Så er Friskolen Østerlars i fuld gang med at realisere den million kroner, som skolen fik fra Nordea-Fonden til at etablere uderumsprojekter.

“Vi har i samarbejde med legepladsmontørfirmaet Hags, visualiseret vores tanker og drømme for midlerne fra Nordea. Drømmene og ønskerne har været mange, så projektet er delt op i flere faser for at komme i gang, og for at opfylde kravene om opstart fra Nordea Fonden,” siger viceskoleleder Sarah Dalgaard.

Et multihus 
Den første fase er en ny, flot multibane og et multihus med et primitivt udekøkken  og “klasselokale”. Det skal have åbne sider imod indskolingen og mellembygningen, så det udover at give SFO mere udeplads også kan bruges i undervisningen.

“Multibanen på overbygningssiden er for nylig sat op og kan nu tages i brug. Det er vi meget glade for,” siger Sarah Dalgaard.

Seneste artikler

Fik du læst?