Ny formand i Verdens Bedste Fødevarer

Danmark er foregangsland i akvakultur. Det mener tidligere landmand og biolog Mette Cristine Schou Frandsen – ny formand for Verdens Bedste Fødevarer.

Der skal mere opmærksomhed på aquakultur, mener den nye formand for Verdens Bedste Fødevarer.

 

Mette Cristine Schou Frandsen er ny formand for foreningen Verdens Bedste Fødevarer (VBF). Hun startede sin karriere som landmand. Siden har hun opnået en Phd i miljøbiologi og fokuseret sine kræfter inden for akvakulturområdet, hvor ”den danske model” vinder frem på verdensplan.

“Det undrer mig altid, at der er så lidt opmærksomhed på akvakultur i Danmark. Når der er opmærksomhed på det, er den desværre ofte negativ”, udtaler den nye formand.

Hun påpeger, at Danmark i høj grad er foregangslands for bæredygtig proteinproduktion i vand.

“Vores løsninger – herunder særligt omlægningen af traditionelle dambrug til miljørigtige recirkuleringsanlæg – har trukket stor international opmærksomhed. Disse teknikker, der internationalt kaldes ”den danske model”, bliver i dag adapteret i store dele af verdenen”, siger Mette Cristine Schou Frandsen.

Få lokale kender verdenskendt firma

Hun arbejder til dagligt som kommunikationsrådgiver hos OxyGuard International.  OxyGuard både verdenskendt og verdensførende inden for levering af innovative løsninger til akvakulturer.

“Der mangler i meget høj grad viden på dette område, og det er bestemt en af de ting, jeg vil fokusere på som formand”, siger Mette Cristine Schou Frandsen.

Hun påpeger, at fiskeprotein næsten uden sammenligning er den mest miljørigtige måde at producere protein på. Samtidig er sundhedsaspekterne også ret væsentlige.

“Derfor ærgrer det mig, at der findes politiske partier, der mener, at havbrug helt skal afvikles i Danmark, mens de er af den overbevisning, at der ingen udledning er fra de landbaserede anlæg. Det giver ingen mening, for de landbaserede anlæg kan slet ikke eksistere uden en stærk sektor for havbaserede anlæg”, siger Mette Cristine Schou Frandsen.

Mette Cristine Schou Frandsen er ny formand for foreningen Verdens Bedste Fødevarer

 

Den nye formand er også stifter af platformen ”Fremtidens Fødevarer”, som i 2019 fusionerede med VBF. Hun hæfter sig ved, at foreningen i kommunikationen har haft meget fokus på landbrug, selv om medlemslisten spænder bredt.

“Med organisationer som DI Fødevarer, Dansk Planteværn og Landbrug & Fødevarer samt forskere, virksomheder og private med meget forskellig baggrund, kan og skal vi udvide fokus. Jeg vil gerne opfordre alle med selv den mindste interesse i fødevarer, herunder jo også os almindelige forbrugere, til at melde sig ind vores forening. Så vil jeg til gengæld love, at man bliver oplyst på et sagligt og nuanceret grundlag”, siger Mette Cristine Schou Frandsen.

Foreningens hovedformål er fortsat at styrke kenskabet til mad og fødevareproduktion og styrke og støtte initiativer, der udvikler erhvervet mod bedre bæredygtighed, bedre dyrevelfærd og bedre arbejdsmiljø i hele sektoren.

“Denne linje vil forsat være styrende for foreningens arbejde. Jeg er meget glad for at have lært bestyrelsen at kende, og vi vil i det kommende år trække i arbejdstøjet for at udvikle foreningen. Det glæder jeg mig meget til”, siger den nye formand.

 

Du vil måske også synes om

Fire mænd på – lidt for hurtig – knallert-tur

POLITI: Fire mænd på knallerter blev torsdag formiddag standset af politiet i Aarsballe, hvor de blev sigtet for at køre på konstruktivt ændrede knallerter, som kunne køre hurtigere end de 30 km/t, der er tilladt for en lille knallert. De var mellem 51 og 63 år og alle fra Sjælland.

Læs mere »

Aabo bliver Bornholms første idrætscertificerede plejecenter 

ÆLDRE: Med motion og fysiske aktiviteter som en naturlig og integreret del af dagligdagen, har Plejecenter Aabo allerede konstateret, at beboerne tager mindre medicin og trives bedre.  Torsdag 25. juni bliver Plejecenter Aabo i Aakirkeby officielt idrætscertificeret som det første på Bornholm. Dermed får plejecenteret bevis på, at deres arbejde

Læs mere »

41 fik tegn på diabetes eller forstadier til sygdommen ved test på Folkemødet

SUNDHED: 41 personer viste tegn på enten prædiabetes eller type 2-diabetes, da Diabetesforeningen testede deltagere på Folkemødet i Allinge i sidste uge. Næsten 600 besøgte foreningens sundhedsbus over tre dage. I alt fik 347 personer målt deres langtidsblodsukker ved Diabetesforeningens sundhedsbus under Folkemødet. Hos 41 af dem – svarende til

Læs mere »