Ny flot genbrugsforretning åbner i Rønne

Rønne Genbrugsforretning flytter til ny adresse  – dog blot nogle få numre længere i væk gaden til nye lokaler i Snellemark 19  – klar til at åbne mandag 22. marts kl. 13.

Gunver Bech (tv), leder af Mission Afrikas genbrugsbutikker på Bornholm og Birgit Olsen, der er klar til at åbne den nye butik i Snellemark mandag 22. marts kl. 13. (Foto: Torben Ager)

 

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at der er gang i genbrugsbutikkerne overalt på Bornholm. Til glæde for øens beboere – og ikke mindst for de mange turister, der kan få timer til at gå i de mange genbrugsbutikker og lede efter tøj, malerier, glas og porcelæn, bøger, lamper, legetøj, køkkenudstyr og meget, meget mere.

Og nu får Bornholm en ny og flot genbrugsbutik, idet Rønne Genbrugsforretning er flyttet lidt væk fra de gamle lokaler i Snellemark og mandag 22. marts kan slå dørene op til en funklende ny forretning på adressen Snellemark 19.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Opsætning og gennemgang af det nye kasseapparat  for de frivillige medarbejdere. (Foto: Torben Ager)

 

Og det har været meget travle dage for forretningens frivillige personale, fortæller en af de frivillige, Birgit Olsen. Der har været rigtigt meget at gøre med at flytte alle tingene, og det har været nødvendigt med assistance fra Mission Afrikas hovedkontor i Aarhus for at få det hele på plads til tiden.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Rønne Genbrug ligger centralt placeret i Snellemark 19, overfor Snellemark centret. (Foto: Torben Ager)

 

Foreløbig vil der være åbent i den nye genbrugsforretning alle dage undtagen søndag fra kl. 13 til 17, og de åbningstider vil være gældende i alt fald indtil påske, siger Birgit Olsen.

Nu også børnetøj

Rønne Genbrugsforretning har et væld af spændende genbrug: Alt dét, som man forventer at finde i en god genbrugsforretning, men nu også med et godt udvalg af børnetøj.

I forvejen er der udvalg af legetøj og spil til hele familien – og især det sidste er jo populært i disse tider, hvor man ikke helt kan udfolde sig på samme måde som tidligere.

(Artiklen fortsættes under billedet)

I butikken finder man smukke klassiske malerier til en særdeles favorabel pris. (Foto: Torben Ager)

 

Mission Afrika driver også genbrugsbutikker i Nexø og Hasle.

Mission Afrika er en folkekirkelig organisation, der arbejder for at udbrede kristendom og forbereder levevilkårene for nogle af verdens fattigste mennesker i flere, afrikanske lande. En af de største indtægtskilder til dette vigtige arbejde er de genbrugsbutikker, som organisationen driver over hele Danmark. Og på Bornholm er der også dygtigt og frivilligt personale til at passe de tre butikker, der nu kan se frem til stor travlhed, når samfundet åbner mere op – og der sandsynligvis kommer mange turister til Bornholm i år.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Stort udvalg af lækkert tøj det store, lyse butikslokale. (Foto: Torben Ager)

 

Og Birgit Olsen glæder sig til at byde kunderne velkommen i den nye butik i Snellemark. Hun har iøvrigt arbejdet her, siden hun gik på pension – inspireret af sin søster Bente, der også er frivillig i butikken. Og så er der Tove, Kate og Maja, der også arbejdet i butikken.

“Vi kan godt lide at gøre en indsats her”, fortæller Birgit, der er indfødt bornholmer. Oprindelig fra Rønne og via bopæl i Klemensker nu vendt “hjem” til Rønne.

Det er Gunvor Bech, der er leder af butikkerne på Bornholm. Hun er næsten er “født” ind i Mission Afrika, hvor både hendes mor og mormor var med i arbejdet. Gunver har også været på studierejser til Nigeria og Sierra Leone og fortæller, at det bl.a. er besøg i de lande, der giver lysten til at deltage i det frivillige arbejde og støtte verdens mest udsatte mennesker.

 

 

 

Du vil måske også synes om

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »