Nu skal DAT flyve grønt

Luftfartsselskabet DAT, der betjener ruterne til og fra Bornholm samt Everfuel A/S og Universal Hydrogen Co. har i dag annonceret et samarbejde der skal resultere i de første fuldstændigt emissionsfrie flyvninger i Danmark inden udgangen af 2025.

DAT – helt grøn flyvning…

 

De tre parter ser frem til at understøtte den danske regerings ambition om grønne indenrigsflyvninger med målet om at have konverteret samtlige af DATs indenrigsflyvninger til emissionsfri flyvninger inden 2030. I samarbejdet vil Everfuel levere brinten til det emissionsfri brændstof, Universal Hydrogen vil distribuere brinten og konvertere flyene til at flyve på brint, og DAT vil i sidste ende drifte flyene på indenrigsruterne.

Brintdrevne fly

”Fremtidens indenrigsflyvning i Danmark kan blive 100% emissionsfri via brintdrevne fly,” siger direktør hos DAT Jesper Rungholm og fortsætter; ”Universal Hydrogen er langt i udviklingen af en modifikation af vores regional flytype ATR72 der gør dette muligt allerede i 2025”.

Universal Hydrogen er baseret i Californien og Frankrig, og udviklingen af flymodifikation sker i Toulouse i Frankrig. Flyet vil have op til 56 sæder og drives af brændselsceller, der omdanner brint til elektricitet, som driver elmotorerne. Flyet udleder ingen CO2 eller andre partikler som er et kendt problem i de ellers CO2- venlige Sustainable Avaition Fuels (SAF).

Fremragende match

”Vi har valgt DAT som partner fordi Danmark har valgt at gå forrest i at supportere udviklingen og driften af mere bæredygtig luftfart, og fordi DAT er en væsentlig operatør på danske indenrigsflyvninger. Vores fly og ekspertise i udvikling af brintbaseret luftfart og DATs danske rutenetværk er et fremragende match,” udtaler Paul Eremenko CEO i Universal Hydrogen.

Grøn brint

For at flyvningen vil være 100 pct. emissionsfri kræves grøn brint, som er baseret på vedvarende energikilder. Den grønne brint vil blive leveret af Everfuel A/S som er et børsnoteret energiselskab baseret i Herning. Everfuel er på vej med deres første Power-to-X anlæg i Fredericia. Anlægget i Fredericia vil levere brinten til samarbejdet med DAT og Universal Hydrogen.

Er begejstrede

”Hos Everfuel er vi begejstrede for det nye samarbejde, da hele vores mission er at opnå et fossil-frit samfund. Det gælder naturligvis også i flybranchen, hvor der skal handles nu, hvis vi skal undgå at forværre klimakrisen. Det nye konsortium kan levere hele pakken, hvor vores rolle er at levere den grønne brint. Derefter udnytter vores partnere brinten i flyene, da brintbaserede fly er den bedste udnyttelse af ressourcer hvis vi skal opnå emissionsfri indenrigsflyvninger,” siger Jacob Krogsgaard, CEO hos Everfuel.

DAT beflyver Danmark fra lufthavnene i Ålborg, Midtjylland, Billund, Bornholm og København med ugentlige afgange og det nye brintfly vil kunne bruges på alle ruter via et særligt fleksibelt tanksystem.

”Det modificerede ATR72 fly passer perfekt til de afstande vi kender i Danmark og vi er sikre på at kunderne vil værdsætte flyvning der kun udleder rent vand,” afslutter DAT-direktør Jesper Rungholm.

Du vil måske også synes om

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »