Nu er ”Stier for Alle” i Kannikeskoven færdig

Kom og gå tur i den nye skov, besøg hundelufterpladsen og følg med i tilblivelsen af Aakirkebys nye naturområde, lyder det fra Aakirkeby Borgerforening

Aakirkeby Borgerforening har et godt tilbud.  (Foto: Torben Ager)

 

Aakirkeby Borgerforening har sikret alle borgere og gæster adgang til den nyanlagte hundelufterplads i Kannikeskoven og skabt en oplevelsesrig rundtur i det nye naturområde.

“Der er anlagt ca. en kilometer brede, faste grusstier, brugbare for alle, med særligt fokus på at tilgodese personer med funktions-nedsættelser og andre brugere med behov for at gå på fast underlag,” siger formanden for Borgerforeningen, Niels Lohmann.

Greb bolden

Borgerforeningen greb bolden efter et borgermøde om etableringen af den nye skov, hvor de fremmødte pegede på en mangel på gode stier.

I løbet af årets første fem måneder ansøgte borgerforening en række fonde og fik positive tilbagemeldinger fra dem alle.

Etableringen af stierne blev således gjort muligt ved støtte fra følgende fonde: Friluftsrådet, Nordeafonden ”Liv i det lokale”, Vanførefonden, Wilhelm Philip Stiftung Für Behinderte, Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, Sparekassen Bornholms Fond og Bornholms Brand.

Seneste artikler

Fik du læst?