.jpg)
Jeg sad forleden aften og nød udsigten fra Hotel Frihedens fine terrasse med et glas portvin og et stykke ost. I godt selskab kan man jo næsten ikke forlange mere – og det gjorde jeg heller ikke.
Vi talte om glæden ved at befinde sig på Bornholm – en glæde, som er stærk og intens hos turisterne – under hvilken kategori mit selskab hørte – og om den livslange kærlighed, som mange fastboende har til øen. Det skal i sandhedens interesse siges, at andre søger væk fra øen, fordi en tilværelse ovre er mere fristende.
Alle kan gøre, som de lyster, det kommer ikke mig ved.
Vi fremhævede bl.a. den tryghed, der sædvanligvis findes her på øen. Den – trods alt – lave kriminalitetsrate, der traditionelt er på Bornholm, hvor man sædvanligvis trygt kan færdes – og flere endnu ikke låser deres døre i de små lokalsamfund, hvor de bor.
Jeg har ofte fremhævet trygheden på Bornholm som endnu en af øens mange kvalifikationer – borset fra alt det andet: Skovene, markerne, vandet, lyset – og så alle de ting, som sætter krydderi på livet som den gode mad, hyggelige restauranter, spændende butikker og meget andet.
Lutter roser.
Og så er der lige pludselig to mænd, der myrder en tredje mand en nat i en skov udenfor Rønne.
Den slags begivenheder rammer naturligvis altid som et kølleslag, men på Bornholm?
Ekstra hårdt, synes jeg – uden logisk forklaring.
Ret hurtigt fik politiet fat på to mistænkte, der nu sidder bag lås og slå og venter på at få deres sag for retten.
Og den ventetid er der mange, der har svært ved at håndtere.
Der snakkes, der gættes, der gisnes fra højre og venstre. Offerets afrikanske baggrund og den ene mistænktes sympatier for det yderste højre får rigtigt jungletrommerne til at buldre.
Oganisationen Black Lives Matter, der har vist samfundssind midt i en Corona-tid ved at samle 15.000 mennesker til demonstration, var hurtigt ude: Dette måtte være et drab med racistisk motiv.
Også det lokale dagblad, betalingsavisen Bornholms Tidende, har båret ved til bålet ved at citere en nærmest fordrejet artikel i New York Times. Avisen citerer ivrigt det amerikanske dagblads halve sandheder. Ja, for de må de vide, hvad der foregik den nat på Bornholm – i New York….
Dagen efter må avisen så trække lidt i land og chefredaktøren har klaget til kollegerne i New York. Det skal nok få det amerikanske dagblad til at tænke sig bedre om en anden gang…
Tidende er tilsyneladende også ved at falde på halen af benovelse over, at en journalist fra dagbladet Information er kommet til øen for at foretage sine egne undersøgelser. “Bornholm er på forsiden”, skriver det lokale dagblad.
Nå, er Bornholm det?
Jamen, det er vi da kede af, synes ikke, det i dette tilfælde er noget at reklamere med.
Den tragiske drabssag er for alvorlig og trist til, at alle mulige, lige fra New York til København, skal lade fantasien løbe og journalisterne citere vidt og bredt om alle mulige gætterier.
Og trods den kendsgerning, at nære venner til offeret og politiets chefanklager afviser de fleste rygte-teorier som det rene opspind, så fortsætter rygterne med at ile.
Nogle af os foretrækker at vente med at blande os indtil de to mistænkte og retten har talt. Også af hensyn til offerets efterladte. Alle gode tanker og følelser til dem.
Lige nu burde det være nok med eftertænksomhed og alle tanker kredse om, hvordan sådan noget dog kan undgås i fremtiden.
Hvis det er muligt. Verden, den er god og den er ond. Og der er grunde hertil – ja! Står næppe til at ændre.
Men mon ikke tiden nu er til eftertanke og besindighed – og ikke de mange rygtedannelser og skriverier?
På forhånd tak og god weekend…
.gif)
