Noget om at bo på hotel

Jeg befinder mig i disse dage i en af mine favoritbyer, Lissabon, hvor jeg bor på ena hyggeligt hotel i forstaden Estoril. Kender af Lissabon vil vide, at denne eksklusive by også er hjemstedet for Europas største casino, Casino Estoril, hvor forfatteren Ian Flemming opfandt James Bond, den britiske agent 007, og stedet er bl.a. inspirationskilde for filmen “Casino Royal”.

Jeg er her ikke i anledning af casinoet, spil er til alt held ikke en af mine laster, jeg nøjes med at betragte stedet udefra, en aftale jeg for mange år siden har lavet med min pengepung.

Tilbage til hotellet: Et hyggeligt, privatejet, lille hotel, lille lounge, mindre restaurant, lille swimmingpool. Mindre værelse med hårtørrer og tv, rent og pænt, alt er godt.

Men et spørgsmål: Hvor mange forskellige slags vandhaner er der egentligt opfundet? Og hvorfor er de så forskellige?

Jeg ankom forleden aften til hotellet omkring midnat, træt efter en forholdsvis lang flyvetur, der i disse dage ikke gøres nemmere med forskellige Covid-19 kontroller samt påbud om mundbind under hele flyveturen. Ud af lufthavnen og sporenstregs til hotellet. Welcome, mr. Edvard. Tak…

Jeg gik næsten straks på hovedet i seng, fordi jeg skulle op næste dag allerede kl. seks.

Og her kommer det: Da uret kimede, vandrede jeg søvndrukken ud på badeværelset, hvor et forfriskende styrtebad skulle få mig frisk  – meget gerne som en havørn.

Det skulle også gå lidt tjept, for jeg skulle nå at barbere mig, fiske det rette tøj frem fra kufferten samt i al hast tjekke nogle emails, inden et irriterende tidligt morgenmøde ventede 30 minutter senere.

Og så kunne jeg ikke finde ud af at åbne for  vandet: Det var umuligt, en mærkelig stang, der skulle rykkes enten frem eller tilbage. Det lykkedes at få åbnet for vandet, det var iskoldt, virkelig iskoldt, umuligt at finde ud af, hvordan det blev varmt.

Det kom så minutter senere, hvor vandet blev så skoldende, at man kunne tilberede en hummer i det, og det var i sidste sekund, at jeg nåede at finde den rette indstilling og temperatur, hvis jeg skulle nå mit møde.

Og så var det, jeg tænkte: Tænk, hvis der – på alle hoteller – var gammeldags vandhaner, to stk: En blå med koldt vand – og en rød for varmt.

Hvor svært kan det være, dejligt enkelt og meget gerne worldwide på alle hoteller, for os, der er af og til er på farten.

Jeg er ligeglad med alt hokus pokus,bonussystemer, loyalitetsprogrammer, økologiske håndklæder og hvad ved jeg. Bare man kan nøjes med to vandhaner på badeværelset: En til koldt vand og en til varmt. En blå og en rød.

Så vil jeg til gengæld – for en stund – undlade at kommentere for meget på, at man som enlig skal betale en mindre formue for at få et enkeltværelse. Hvorfor skal man straffes af alverdens hoteller, fordi man bor alene? Der gælder f.eks. samme pris for en enlig, der kører i taxa, som for et par. En flyvebillet er ikke dyrere, fordi man rejser som enlig…

Er der ikke een, der kan forklare mig, hvorfor en enlig skal betale så meget mere for en overnatning på et hotel?

På forhånd tak og god weekend

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?