Niels Chresten Andersen til EU-konference i Krakow

EU: Lederen af Bornholms EU-kontor deltager i disse dage i stor EU-konference i polske Krakow – vigtig for Bornholm

Niels Chresten Andersen

 

Med mere end 30 års erfaringer med EU-programmer, der støtter samarbejdet på tværs af grænserne, er lederen af kommunens EU-kontor, Niels Chresten Andersen, indbudt til at deltage i en paneldiskussion fredag om fremtiden for EU’s såkaldte Interreg-programmer, der siden 1990 har støttet i tusindvis af projekter.

Bornholm har således hentet mere end 70 mio. kr. til projekter fra forskellige Interreg-programmer. I de senere år har det været aktører som BEOF, BOFA, Bornholms Museum, Rønne Havn, NaturBornholm og CRT, der har deltaget i Interreg-projekter.

750 deltagere
Konferencen med omkring 750 deltagere har fokus på EU’s fremtidige regionalpolitik med titlen ”Den Europæiske vej til vækst: En vækstpolitik for et sikkert, robust og globalt konkurrencedygtigt EU.”

Udover bornholmske Niels Chresten Andersen deltager i panelet repræsentanter for det polske EU-formandskab, Europa-Kommissionen, Ukraine og repræsentanter for universiteter i Polen og Skotland.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Krakow_Kongrescenter

 

Talrige rapporter har gennem årene vist værdien af Interreg-programmerne, der er med til udvikle grænseområder, som ofte er blandt de mest udsatte regioner i EU. Også Bornholm har som nævnt hentet millioner fra programmet.

Støtten fra Interreg er med til at disse regioner med ofte meget små virksomheder, lavere indkomst- og uddannelsesniveau mv. også kan være med i den grønne omstilling, øget digitalisering og styrke integrationen i EU, udtaler Niels Chresten Andersen

Her og nu handler debatten i EU næsten udelukkende om hvordan EU kan styrke sin grønne konkurrenceevne globalt – især i forhold til Kina og USA.

Vigtigt for Bornholm
Det afføder mange ideer til det næste flerårige EU-budget (2028-2034). Stærke kræfter i Europa-Kommissionen arbejder med tanker om en markant reduktion i antallet af EU-programmer, hvilket risikerer også at ramme EU’s strukturfonde og Interreg-programmer, som Bornholm traditionelt har nydt stor gavn af. Derfor er det vigtigt, at Bornholm også deltager i denne konference, som får indflydelse på de sidste forberedelser af kommende oplæg om EU’s budget og strukturfonde efter 2027.

 

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »