NexøNexø klar med ny kollektion

Designduoen Lena Børre og Jannie Bramsen, slår dørene op til tredje sæson med salg af moderigtigt unikadesign fra butikken på hjørnet af Grønnegade og Torvegade i Nexø.

Designduoen Lena Børre og Jannie Bramsen,

 

Af Pernille Lindblom

Lokalet har fået nye farver, og tøjet på bøjlerne er netop hængt op, da tekstildesigner Lena Børre og beklædningsdesigner Jannie Bramsen åbner døren til et smugkig i butikken på hjørnet af Grønnegade og Torvegade i Nexø. Butikken åbnede i lørdags.

Sammen hver for sig

Selvom de to kvinder deles om pladsen i det lyse butikslokale, skaber de hver deres design og supplere hinanden godt.

”Mine bidrag til kollektionen, er skabt med afsæt i slow fashion begrebet,” fortæller Lena Børre, der fokuserer mere på en tilfredsstillende designproces og et håndværksmæssigt flot resultat, end på at mætte markedet med mere tøj”. ”Det er kvalitet fremfor kvantitet der har min interesse. Så må det tage den tid det tager, at fremstille en patchworkjakke, hvor stofferne først er indfarvet eller håndtrykt, og dernæst syet sammen af små stykker.”

Mødtes i bussen

Jannie Bramsen, der første gang mødte Lena en sen aften i bussen på vej til Nexø for fire år siden, udgør den anden del af designduoen NexøNexø. Hun tilføjer: ”Vores målgruppe er ikke kunder i en bestemt alder, men nærmere dem der ønsker at iklæde sig noget unikt, fashionabelt og tidløst på én gang. Jeg upcyckler og redesigner f.eks herreskjorter, købt i genbrugsbutikker. Ved at sammensætte farver og mønstre på nye måder, skaber jeg unikadesign på en meningsfuld og bæredygtig måde”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Butikken, der også sælger et udvalg af unikke striktrøjer lavet af rest garn, samt tasker i forskellige styles og farvekombinationer, er åben hele påsken, hvorefter der holdes åbent fredage og lørdage frem til højsæsonen.

Som noget nyt, er NexøNexø´s design også tilgængeligt i kunsthåndværkerbutikken Postgade21, beliggende i Svaneke.

Se program med NexøNexø på Youtube, Ø-tv Bornholm. Programmet er tilgængeligt snarest.

.

Du vil måske også synes om

Vil høre unges stemme om kulturlivet

UNGE: Lørdag 24. oktober inviterer MusikHuzet, 7,5 hektar og KlangFest til “Vores UngØ i Svaneke.” Som den første i en række af otte byer er “Vores UngØ” en del af det nationale projekt, “Kunsten At Lytte – The Tour” og skal styrke unges muligheder for at få indflydelse på det

Læs mere »

TURISME: Nu er Destination Bornholm blevet mere grøn

TURISME: Destination Bornholm kan nu kalde sig Green Tourism Organization (GTO). Det er en miljøcertificering målrettet organisationer inden for turisme, som er skabt af Horesta i samarbejde med Friluftsrådet. Det er samtidig et kvalitetsstempel for turismeorganisationer, der gør en særlig indsats og arbejder målrettet for de klima- og miljømæssige aspekter

Læs mere »

Så kommer “Blindes Jul” på gaden

JUL: Årets traditionelle julemagasin “Blindes Jul” er snart på gaden. Det købes fra fredag 23. oktober til Lillejuleaften fra en af Dansk Blindesamfunds sælgere på øen. Magasinet indeholder alt fra noveller, virkelige historier til spil og konkurrencer.   Det traditionsrige julehæfte “Blindes Jul” har eksisteret siden 1944, og Dansk Blindesamfund

Læs mere »