Nexø bliver til en hyggelig juleby

Frem til søndag 19. december er der skruet op for  julehyggen, når der er Bornholms Julemarked i Nexø.

Så er der julemarked i Nexø (Foto: Destination Bornholm)

 

Af Lene Dam Jørgensen

Fra fredag 26. november til søndag 19. december holdes Bornholms Julemarked i Nexø. Den gamle fiskerby bliver de næste fire uger til en sand juleby, og alle fra nær og fjern inviteres til Bornholms Julemarked. I den indre bydel er der hyggelige, små butikker og et helt havneområde med små, pyntede træboder, der dufter og giver helt fornemmelsen af, at nu er det jul.

Kunsthåndværkere og boder

På Bornholms Julemarked er det muligt at få en snak med de bornholmske kunsthåndværkere, der sælger deres håndlavede varer i de små træboder. Lokale fødevarer kan også smages, duftes til og købes. Det er også muligt at se de håndlavede lyskæder, som den bornholmske glaskunstner Pernille Bülow har designet. Selve lyskæderne er i lys og let nordisk stil.

Julemarked i Coronatider

Bornholms Julemarked er et udendørs marked på et meget stort område på Nexø Havn. Der er ikke krav om at vise Coronapas, men Bornholms Julemarked opfordrer alle gæster til at have et  – og huske at holde afstand samt naturligvis at blive hjemme, hvis man har symptomer. Der vil være spritstandere i alle boder, og der er god plads til at holde afstand mellem boderne og ved spisepladserne.

 

Fik du læst?