NB Bornholm var højest oppe i Valby

FODBOLD: Nexø-mandskabet vandt flot sejr på 4-0 over hjemmeholdet, Frems andethold, i Valby Idrætspark – Hasle isoleret i bunden af Københavnsserien

NB Bornholm kom højest i valby – her er det øverst Benjamin Holm Larsen, der er på toppen (Foto: Finn Edvard)

 

Der var højt solskin og masser af bold, da Frems divisionsreserver tog imod Nexø-mandskabet fra NB Bornholm lørdag eftermiddag. Kampen blev spillet på banen lige bag selve Valby Idrætspark, hvor Frem førstehold forinden havde tabt hele 5-2 til FC Roskilde og nærmer sig 3. division mere og mere.

Bedre gik det ikke for den gamle klubs andethold, der fik en ordentlig en på bolden af et veloplagt bornholmsk mandskab, der nettede hele fire gange til slutresultatet 4-0.

Flot sejr, der blev sikret af målscorerne Benjamin Holm Larsen, Nicolai Dahl Olsen (2) samt Adrian Koefoed.

Hasle i bund
Med sejren er NB Bornholm nu placeret på en sjetteplads i Københavnsserien, der føres af Sundby, FB og Vigerslev Boldklub. NB Bornholm har 29 points, mens topholdet fra Sundby har 41.

Nexø-holdet er dog i magelig afstand til nedrykkerne, der desværre inkluderer Hasle, der er isoleret i bunden med bare syv points.

NB Bornholm spiller næste gang hjemme lørdag 6. maj kl. 14 mod Hvidovres andethold, mens Hasle skal en tur til Husum ved København samme dag og spille kl. 15.30.

Du vil måske også synes om

Hasle IF inviterer lokale seniorer til bordtennis

FRITID: Bordtennis hitter blandt seniorer i hele landet, og nu inviterer Hasle IF lokale seniorer til at prøve den populære sport.    Er du over 60 år? Vil du styrke både krop og sind og samtidig have det sjovt i et hyggeligt fællesskab? Så er bordtennis lige noget for dig.

Læs mere »

Landstræner Thomas Stavngaard gæster Bornholm

Badminton: Øens klubber er ved at være klar til sæsonstart. DGI Bornholm tilbyder en unik mulighed for at få det bedste optakt. Landstræner Thomas Stavngaard gæster lørdag Bornholm, for at træne øens ældste ungdomsspillere samt seniorspillere.   Landstræner i badminton, Thomas Stavngaard, der lige er kommet hjem fra VM i

Læs mere »

Bornholmske fodboldtalenter sejrede overalt

Fodbold: Det blev en meget flot fodbold-weekend for de bornholmske fodboldtalenter, der vandt både hjemme og ude Det blev til en meget flot fodbold weekend for de bornholmske fodboldtalenter: Både Elite Bornholms U16-piger samt U14 og U16-drengene fik flotte sejre. U16-pigerne fik en ny sejr, som de dog måtte slide

Læs mere »