Sjældent har man set så åbenlys en gang politisk striptease for åbent tæppe, som i disse dage, hvor vores fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i den grad demonstrerer, at politik for ham handler om nogle – og ikke om noget, som han ellers tidligere med from mine har erklæret.
Ja, tak skal du ha’ – det skal vi love for, og lige meget, om man stemmer på Enhedslisten, Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, så er det næsten pinligt at overvære, når politikerne i den grad får trukket bukserne ned, for nu at blive i sprogbruget fra indledningen.
Det handler om det gode, gamle udtryk: Troværdighed! Det er efter min mening underordnet, om man er til højre eller venstre – Danmark er et lille land og Folketinget at sammenligne med et byråd i f.eks. de større byer i Europa med samme befolkningstal som hele Danmark.
Og vore medlemmer af Folketinget er jo i bund og grund enige om det meste: Vi vil alle have gode forhold for vore skoler og hospitaler, børn og ældre, bevare beskæftigelsen, vi vil alle gerne passe på vort land og miljø, vi er alle bekymret over terrortrusler og religiøst vanvid, og vi vil alle gerne have et socialt sikkerhedsnet og alligevel en skat, der ikke snupper det hele. Alle partier vil skabe tryghed for boligejere og lejere, der er ikke eet eneste parti, der ikke kan sige god for alt dette.
Nåh ja, lejerne er der ikke mange stemmer i, så de forsømmes. Og de ældre? Heller ikke mange stemmer i dem, mange kan ikke gå til afstemningsstederne ved egen hjælp og ender med at blive hjemme.
En håndfuld ulve, der endnu ikke har angrebet et eneste menneske her i landet- og efter ekspertenes udsagn heller ikke kommer til det – vækker større interesse end ældre mennesker, der efterlades i sølet på de mange plejehjem, der plages af skandale efter skandale.
Og så efterlades landet endog i månedsvis uden regering, på grund af en enkelt politikers magtdrømme og stædige fastholden af titel, gage og ministerbil.
Det er den slags, mine damer og herrer, der skaber politikerlede.
Og undskyld, men det forekommer mig, at der i tidligere tider var flere af de folkevalgte, der blev medlemmer af Folketinget, fordi de ville ændre vort samfund i en bedre retning. Politikere, der kunne have tjent meget mere i det private erhvervsliv, men som gerne ville gøre noget godt for andre mennesker.
I dag – se blot på løsgængerne – virker det som om, at mange politikere først og fremmest er ude efter at få et godt job – næsten direkte fra skolebænken – og så kommer vælgeres interesse i anden række.
Uagtet om man stemmer til højre, venstre eller i midten: En opførsel som den vores fungerende udenrigsminister i disse dage udviser vidner mest om en politiker, der klamrer sig til magten – end en politiker, der vil noget godt for Danmark.
Et forslag: Hvad med at sætte spærregrænsen for valg til Folketinget op fra de nuværende to procent til fem? Som i Frankrig, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Tyskland og Ungarn? Eller i det mindste fordoble den til fire procent om i vore nabolande Sverige og Norge? For der er alt for mange partier, der skal til orde i vort lille land. Der nu har været uden regering i to måneder. Og så skulle det ikke undre, om det hele ender med et omvalg. For Danmark skal ikke gå i stå. Vi skal videre…
Altid noget, at det er pinse. På søndag skal vi – forhåbentligt – se Pinsesolen danse.
God weekend…
