Musikfestivalens fejende flotte finale

Torsdag 12. august holder Bornholms Musikfestival sin ottende koncert, hvor strygekvartetten Quartetto Di Venezia spiller i Østermarie Kirke.  Flere koncerter mandag 16. august og sidste og 10. koncert er torsdag 19. august

Nordic String Quartet  – mandag 16. august på Bornholms Kunstmuseum

 

Af Lene Dam Jørgensen

Bornholms Musikfestival er stadig i fuld gang og har tre koncerter tilbage. I morgen 12. august kl. 20 spiller strygekvartetten Quartetto Di Venezia I Østermarie Kirke.

Mandag 16. august er strygekvartetten Nordic String Quartet på programmet kl. 20 på Bornholms Kunstmuseum.

Torsdag 19. august kl. 20 i Aa Kirke slutter Bornholm Musikfestivalen af med Messsian Quartet Copenhagen for i år. Hele næste uge og i morgen vil der være de kendte værker på programmet.

Venedigs Strygekvartet

Quartetto Di Venezia anses af mange som Italiens førende strygekvartet. Ensemblet blev dannet i 1983, og kvartetten har optrådt i hele verden. Andrea Vio og Alberto Battiston spiller violinerne, Mario Paladin tager sig af bratschen og Angelo Zanin, håndterer celloen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Quartetto Di Venezia – fremragende, italiensk strygerkvartet – i Østermarie Kirke torsdag 12. august

 

De vil spille værker af Mozart, Beethoven og Bazzino. Kvartetten er i øjeblikket på Danmarks-tourné.

Anmelderroste unge strygere

Nordic String Quartet blev dannet i 2013 og består af fire, unge strygere fra flere nordiske lande: Heiðrun Petersen, Mads Haugsted Hansen, Daniel Eklund og Lea Emilie Brøndal. De spiller på Bornholms Kunstmuseum værker af P. Gudmundsen-Holmgreen, Hans Abrahamsen, Ib Nørholm og Schubert.

I november 2019 debuterede kvartetten fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Solistklasse, hvor de har studeret hos professor Tim Frederiksen. De har optrådt på en række scener og musikfestivaler både inden og uden for Skandinaviens grænser. De har også udgivet flere CD’er og vundet P2 Prisen under kategorien ”Årets album med ny klassisk”.

Nordic String Quartet er modtager af Odd Fellow Logernes Musikpris, Léonie Sonnings Talentpris. Derudover har de modtaget Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat.

Kammermusik på højt internationalt niveau

Messsian Quartet Copenhagen er et nystartet ensemble bestående af violinist Malin William-Olsson, cellist Carl-Oscar Østerlind, pianist Kristoffer Hyldig og klarinettist Viktor Wennesz. De har alle mange års erfaring med kammermusik på internationalt niveau. Messian Quartet Copenhagen er allerede blevet transmitteret af DR i P2-koncerten og har spillet på Tivolis Pinsefestival.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Messiam Quartet – slutter musikfestivalen af torsdag 19. august i Aa Kirke.

 

Ensemblet holdt i 2018 forskellige koncerter, hvor det blandt andet også spillede ved Bornholms Musikfestival.

Messsian Quartet Copenhagen spiller værker af Schubert, Brahms og Walter Rabl i Aa Kirke.

Voksne skal betale 170 kroner og medlemmer af Musikfestivalens Venner kommer med for 110 kr. For børn og unge under 25 år er koncerten gratis.

 

Du vil måske også synes om

Her er beviset: Bornholm er solskinsøen

KLIMA: Bornholm lander på en førsteplads blandt landets 98 kommuner, når det gælder solskinstimer. Det viser en opgørelse foretaget af 1KOMMA5°.   Fra 2024 til 2025 er mængden af solskinstimer steget kraftigt på tværs af hele landet. I Bornholm skinnede solen i alt 2.127,0 timer i løbet af 2025. Det

Læs mere »

Landskabsmalerier og “skattejagt” på Gudhjem Museum

KUNST: Årets to sidste udstillinger på Gudhjem Museum afsløres ved fernisering lørdag 29. august.   Der er tale om to meget forskellige udstillinger, hvor alle værker er skabt til netop disse udstillinger, når Gudhjem Museum løfter sløret for årets to sidste udstillinger ved en fernisering lørdag 29. august kl. 14.

Læs mere »

Turisterne lagde flere penge end nogensinde før i 2025

TURISME: De bornholmske overnatningstal for 2025 viser en stigning på næsten otte pct. De flotte overnatningstal afspejler sig i et øget turismeforbrug til gavn og glæde for hele øen.   1.848.410. Så mange overnatninger lagde Bornholm ø til i 2025. Det betyder et plus på 132.534 overnatninger og dermed en

Læs mere »