Jeg er ikke menneskesky. Men jeg irriteres over uindbudte gæster, der trænger ind over skellet til mit hus.
Fysisk kan jeg holde dem på afstand. Hele min opkørsel er et prægtigt tæppe af snerler og skvalderkål tilsat brændenælder i små grupper. Lange torneranker vokser igennem det hele og er lige så dødbringende som vejsidebomber.
Jeg ser mig selv stå ved hoveddøren og som en anden præsident Trump række biblen i vejret, mens jeg messer: HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn! (Salmernes bog 18:2)
Fingerfærdige tyveknægte skal derfor tænke sig om. Lyset flammer op på stien, hvis de i mørket vover sig ind og sætter kursen mod bagdøren.
Men hvor er svagheden i dette værn? Min telefon! Når jeg står i køkkenet ved 17.30 tiden og bikser noget aftensmad sammen ved jeg, at telefonen ringer, og en sød pigestemme spørger, om hun taler med Poul Erik Andersson. Jeg svarer kvikt tilbage: Ja og hvad så? Hun begynder at oplæse en lang tekst, som forsikringsselskabet har udstyret hende med.
Men jeg har ikke brug for noget forsikringsselskab, så lynhurtigt skifter jeg stemmeføring og gør mig ældre (er det muligt?). Med rystende stemme siger jeg: ”Jeg er en fattig pensionist, der ikke har råd til nye forsikringer. Find De en anden kunde lille frøken,” og så er hun ude af røret. Frikadellerne er til gengæld brændt på!
Men de, der vil mig det godt (Læs: ondt), går dybere ind i det luftbårne system, og på computeren kan jeg se, at brystsvære kvinder vil være ven med mig. Og på det sidste har jeg været udsat for et bombeangreb om venneanmodninger. 400 – firehundrede – fake news af værste skuffe. Her er jeg på glatis, idet der i blandt er folk, jeg gerne vil være ven med. Og de kan nemt ryge ud. Således fandt jeg forleden en kusine, jeg ikke har set i 25 år. Tænk hvis jeg havde slettet hende. Nu skal vi ses senere på sommeren.
Men det sidste nye er sugar Daddy pigerne. Tænk, de er ikke mange somre over 16-17 år. På billederne kan jeg se, at de stadig kæmper med bumser og uren hud, men de er hårde i deres henvendelser, der naturligvis er på engelsk. Her en smagsprøve, hvor ordet sex indgår: ”Do you need sexual satifaction?” Og for sådan en ældre mand, som mig, hjælper de på forståelsen ved at skrive på dansk:” Vil du se mig nøgen?”
Her kunne jeg fristes til at svare pigerne: ”Kontakt mig igen om 10 år.” De kan ikke vide, at jeg til den tid er 90 år og formentligt befinder mig i en urne på kirkegården under betegnelsen ”småt brændbart.”
