Migræne koster samfundet milliarder

SUNDHED: Dage under dynen, nedsat arbejdstid eller jobtab. Det er virkeligheden for omkring 500.000 danskere med migræne. En sygdom, der ikke kun stjæler livskvalitet, men også arbejdsdage, og som ifølge en ny sundhedsøkonomisk rapport koster Danmark 33,4 milliarder kroner.

Migræne – mange er hårdt plaget

 

Migræne er en af de største folkesygdomme i Danmark. Op mod en halv million danskere lever med migræne, som betyder gentagne smerteanfald, fravær og frygten for at miste sit arbejde. Hver fjerde migrænepatient står uden for arbejdsmarkedet, og samlet udgør migræne hele 14 procent af danskernes sygefravær.

Mister arbejdsdage
Hvert år mister Danmark derfor 1,6 milliarder kroner i tabte arbejdsdage – i alt 33,4 milliarder kroner over et livsforløb. Det viser en helt ny sundhedsøkonomisk rapport fra Nordic Institute of Health Economics (NIHE), som for første gang har beregnet, hvad det koster samfundet i kroner og øre, når mennesker med kronisk migræne ligger syge derhjemme i stedet for at være en del af en arbejdsplads. Men sådan behøver det ikke være, for der findes nyere migrænebehandling, som kan reducere patienters migrænedage – patienterne får bare ikke glæde af den.

Samfundsmæssige konsekvenser
Ifølge rapportens forfatter, Lars Holger Ehlers, sundhedsøkonom og adm. direktør i Nordic Institute of Health Economics, er udfordringen, at produktivitetstabet af de mange sygedage ikke tæller med i den samlede vurdering, når en ny behandling skal godkendes f.eks. i Medicinrådet.

“De anslåede 33 mia. kr. i produktivitetstab viser, at migræne har betydelige samfundsmæssige konsekvenser. Men når man træffer beslutninger om ny medicin i Danmark, indgår sådanne beregninger af bredere samfundskonsekvenser ikke og dermed fås et skævt billede af konsekvenserne af ny medicin. Spørgsmålet er, om tiden er inde til at ændre regnepraksis,” siger Lars Holger Ehlers.

Politisk vilje
Han peger samtidig på, at rapporten underbygger behovet for at se på sundhed som en investering, hvilket kræver politisk vilje og nye rammer, der kan gøre det muligt at inddrage produktivitetstab i sundhedsøkonomiske vurderinger.

At se på sundhed som en investering til gavn for både patienter og samfund, vinder genklang hos Anne Egelund, forperson, i Hovedpineforeningen:

“Vi skal sikre, at mennesker med migræne får adgang til ny og effektiv behandling, så de kan få et bedre liv og ikke ligge i mørke og isoleret derhjemme på grund af smerter, som faktisk kan mindskes. Hvis man ikke kan få den behandling, der virker, risikerer sygdommen, at blive kronisk og skubbe mennesker ud af både hverdagen og arbejdslivet. Det er på tide, at vi ser på sundhed som en investering og ikke en udgift, for pengene kommer mange gange igen – både for patienterne og for samfundet.”

Seneste artikler

Fik du læst?