Migræne koster samfundet milliarder

SUNDHED: Dage under dynen, nedsat arbejdstid eller jobtab. Det er virkeligheden for omkring 500.000 danskere med migræne. En sygdom, der ikke kun stjæler livskvalitet, men også arbejdsdage, og som ifølge en ny sundhedsøkonomisk rapport koster Danmark 33,4 milliarder kroner.

Migræne – mange er hårdt plaget

 

Migræne er en af de største folkesygdomme i Danmark. Op mod en halv million danskere lever med migræne, som betyder gentagne smerteanfald, fravær og frygten for at miste sit arbejde. Hver fjerde migrænepatient står uden for arbejdsmarkedet, og samlet udgør migræne hele 14 procent af danskernes sygefravær.

Mister arbejdsdage
Hvert år mister Danmark derfor 1,6 milliarder kroner i tabte arbejdsdage – i alt 33,4 milliarder kroner over et livsforløb. Det viser en helt ny sundhedsøkonomisk rapport fra Nordic Institute of Health Economics (NIHE), som for første gang har beregnet, hvad det koster samfundet i kroner og øre, når mennesker med kronisk migræne ligger syge derhjemme i stedet for at være en del af en arbejdsplads. Men sådan behøver det ikke være, for der findes nyere migrænebehandling, som kan reducere patienters migrænedage – patienterne får bare ikke glæde af den.

Samfundsmæssige konsekvenser
Ifølge rapportens forfatter, Lars Holger Ehlers, sundhedsøkonom og adm. direktør i Nordic Institute of Health Economics, er udfordringen, at produktivitetstabet af de mange sygedage ikke tæller med i den samlede vurdering, når en ny behandling skal godkendes f.eks. i Medicinrådet.

“De anslåede 33 mia. kr. i produktivitetstab viser, at migræne har betydelige samfundsmæssige konsekvenser. Men når man træffer beslutninger om ny medicin i Danmark, indgår sådanne beregninger af bredere samfundskonsekvenser ikke og dermed fås et skævt billede af konsekvenserne af ny medicin. Spørgsmålet er, om tiden er inde til at ændre regnepraksis,” siger Lars Holger Ehlers.

Politisk vilje
Han peger samtidig på, at rapporten underbygger behovet for at se på sundhed som en investering, hvilket kræver politisk vilje og nye rammer, der kan gøre det muligt at inddrage produktivitetstab i sundhedsøkonomiske vurderinger.

At se på sundhed som en investering til gavn for både patienter og samfund, vinder genklang hos Anne Egelund, forperson, i Hovedpineforeningen:

“Vi skal sikre, at mennesker med migræne får adgang til ny og effektiv behandling, så de kan få et bedre liv og ikke ligge i mørke og isoleret derhjemme på grund af smerter, som faktisk kan mindskes. Hvis man ikke kan få den behandling, der virker, risikerer sygdommen, at blive kronisk og skubbe mennesker ud af både hverdagen og arbejdslivet. Det er på tide, at vi ser på sundhed som en investering og ikke en udgift, for pengene kommer mange gange igen – både for patienterne og for samfundet.”

Du vil måske også synes om

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »

Antallet af ledige er faldet – en lille smule

BESKÆFTIGELSE: Antallet af ledige er faldet på Bornholm med 0,1 procent viser seneste tal fra Danmarks statistik. Botnholm og Vestjylland har begge den laveste ledighedsprocent, der er på 2,2 procent.   Af Lene Dam Jørgensen Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er ledighedsprocenten på Bornholm faldet med 0,1 procent.

Læs mere »

Stort tøj-bytte-marked i Østerlars

MARKED: Tøjbyttemarked Bornholm holder det 16. “Tøjbyttemarked” i Multihuset i Østerlars. Tøjbyttemarkedet søndag 27. september fra kl. 11 til 14 i Multihuset i Østerlars arrangeres af frivillige med det formål at få det ubrugte tøj ud af klædeskabene og videre til nye hjem. Frivillige medarbejdere sorterer alt det indleverede tøj,

Læs mere »