.jpg)
Jeg har flere gange, må jeg indrømme, været i et selskab, hvor jeg længtes efter at komme hjem for at læse videre i en fængslende bog.
Bøger har været min store interesse, siden min dansklærer, Palle Fischer (selv forfatter bl.a. til “Store Badedag”) introducerede mig for bl.a. tyske Erika Maria Remarque. Vi skulle sammen i klassen læse “Triumbuen” – og et livlangt venskab med litteraturen begyndte. I dag er en anden af mine helt store favoritter østrigske Stefan Zweig. Ham stiftede jeg bekendtskab med første gang i hans forrygende “Skaknovelle” – også læst i skolen.
Stefan Zweig er blevet noget af et idol for mig: En stor humanist og en fremragende fortæller. “Skaknovelle” er besynderligt nok ikke en novelle, men en lille roman og fortællingen er kostelig. Det samme er hans mesterlige noveller, der gjorde ham verdensberømt.
Som jøde måtte han flygte, først fra sit hjemland Østrig, siden også fra England, hvor han som østriger frygtede at blive interneret, da England erklærede krig mod Tyskland. Endestationen blev Brasilien – og hans livs endeligt fik en lige så dramatisk afslutning som mange af hans fortællinger – stilfærdige og dramatiske på een og samme gang.
Desværre har jeg læst det meste af Zweig, naturligvis også hans erindringer “En verden af i går.” Så meget glædeligere var det, da jeg opdagede “Monotoniseringen af verden” – interviews, breve og artikler af Zweig, som jeg ikke havde været opmærksom på. Her udfolder den landflygtige Zweig al sin livskundskab og kloge betragtninger, og desværre er jeg lige blevet færdig med at læse bogen.
Med litteratur bliver man aldrig ensom. En af Zweigs livsanskuelser. Så sandt, så sandt.
Også her på øen blomstrer litteraturen. Bornholm jo bla. ligefrem blevet noget nær hovedscenen for kriminalromaner, der foregår indenfor landets grænser – trods den kendsgerning, at øen formentlig i virkelighedens verden. er landets fredeligste område. Men fortællerne, de bor her – og så er scenen naturligvis oplagt. Behøver jeg at nævne Martin Andersen Nexø? Selv om denne så langt fra var så begejstret for Bornholm – som den, med tiden, blev for ham.
I går blev en skøn bog iøvrigt præsenteret, da det meget fine værk “Fotografier fra Bornholm & Christiansø” af Hanne og Kurt Christensen blev sendt på gaden af det lokale forlag, Hakon Holm.
Forlagsredaktør og tidligere studievært på TV2 Bornholm Brian Christensens forældre Hanne og Kurt var passionerede fotografer – og det er Brian, der har været redaktør på denne herlige udgivelse bestående af den ene fotografiske perle efter den anden. Og det skader ikke, at der undervejs er gode historier om det kreative ægtepar, der begge gik bort for nogle år siden.
Fotografierne er et formidabelt minde om to, der dels elskede hinanden, dels elskede Bornholm, hvor de tilbragte deres otium – og dels elskede fotografiet. Det stråler ligefrem ud af papiret.
Bør stå i alle bornholmske reoler – og en vidunderlig julegave, hvis jeg skal sige noget…
Mange af billederne kan også ses på en aktuel udstilling i Svanekegaarden, der varer frem til søndag 17. november.
Og så er der i øvrigt meget mere litteratur på vej i Bornholmnyt.dk – mere om det i næste uge.
God weekend…
‘
