Masser af lækker vinterjazz på Svanekegaarden

JAZZ: Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger i februar og rummer omkring 600 koncerter fordelt på flere end 180 spillesteder og arrangører fra Skagen til Svaneke.

Girls in airport

 

Danmark er et jazzland – rigtig mange jazzmusikere i verdensklasse er danske  – og mange store, internationale jazzstjerner har boet i Danmark i længere eller kortere perioder.

Og vinterjazz i Danmark er en fantastisk periode hvor alle er på tour – det er tredje år,  Svanekegaarden deltager og placerer Svaneke på det store Jazz-Danmarkskort.  Og det er samtidig en mulighed for at vise Danmark,  at hele øen ikke er er lukket om vinteren – heller ikke efter jul. Den officielle VinterJazz stopper søndag 25. februar, men Svanekegaarden napper lige to koncerter mere – dels fordi det er to fantastiske bands  – og dels fordi det nogle gange kan være svært at få Bornholm passet ind i et stramt turneprogram.

Fremragende navne
Og Svanekegaarden er heldig at flere fremragende jazznavne på programmet i år. Nogle har gæstet Svanekegaarden tidligere:  Steen Rasmussen Quinteto feat. Leo Minax, Justin Kauflin (US), Walt Weiskopf (US) og Sinne Eeg. Andre igen kommer til Svaneke i løbet af 2024, Emma Pilgaard og Nana Rashid, og så kan det afsløres at både Hvalfugl og Sinne Eeg allerede nu er booket til Vinterjazz 2025.

Åbningskoncert med Ôstblok
Traditionen tro åbner Svanekegaarden Vinterjazzen med et bornholmsk band. Det sker lørdag 3. februar kl. 15.30. Og i 2024 består bandet af Andreas Westh på trommer, Henrik Salinas på bas, Anders Bech på piano og Christoffer Appel på saxofon. Sammen udgør de fire herrer Östblok.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Kvartetten bevæger sig udtryksmæssigt bredt, fra stille, udtryksfulde ballader, over seje groove- baserede numre, til pågående og tempofyldte energiudladninger; fra det helt simple til det mere komplekse – og altid indhyllet i et personligt udtryk og tonesprog.

Topmøde i jazz
Stefan Pasborg Trio med Carsten Dahl & Fredrik Lundin spiller onsdag 7. februar kl. 19.30.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Pasborg Trio

 

Denne spritnye trio er lidt af et topmøde i dansk jazz Tre musikere, som alle tre har noget ud over det sædvanlige på hjerte. De er alle nogle af dansk jazz’ allerbedste jazzfortællere gennem tiderne:

Supersværvægteren Carsten Dahl på flygel og sublime Fredrik Lundin på saxofon og Stefan Pasborgs evigt opfindsomme trommespil. De spiller denne aften magisk eventyrjazz fra deres helt nye album, der udkommer snart.

Fremtrædende profiler
Søndag 11. februar kl. 15.30 spiller Snorre Kirk European Quartet. Her har Snorre Kirk fornøjelsen af at byde velkommen til to af de mest fremtrædende profiler fra den yngre generation af britiske jazzmusikere, der som jazznation i disse år oplever en sand kreativ renaissance. Saxofonisten Giacomo Smith er en af de mest toneangivende skikkelser i det britiske jazzmiljø både som frontfigur og primus motor i det succesfulde orkester Kansas Smitty’s og som ophavsmand til jazzklubben af samme navn samt som solist med alt og alle fra Jamie Cullum til Wynton Marsalis.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Snorre Kirk

 

Klaverfænomenet Joe Webb tilhører samme generation og betragtes som værende et af Englands helt store fremadstormende klavertalenter. Med bassisten Anders Fjeldsted til at fuldende kvartetten vil vi her få mulighed for at opleve, hvordan den klassiske jazz kan lyde i 2024 på begge sider af kanalen.

Brasiliansk og dansk

Søndag 18. februar kl.15.30 står Rosàlia De Souza Quarteto 55º på programmet. Her kan man opleve én af tidens mest spændende fortolkere af samba, bossanova og den brasilianske populærmusik, Rosàlia De Souza. Hendes stemme og optræden er selve essensen af hendes fødeby Rio de Janeiro i 60’erne tilsat en moderne sensibilitet og energi.

Hun har arbejdet med nogle af de største navne i brasiliansk musik (Marcos Valle, Toco, Roberto Menescal). Samtidig har hun arbejdet tæt sammen med nogle af Europas bedste musikere og udgivet 13 album i eget navn.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Rosalia

 

Rosàlia rejser over hele verden, og 55º refererer til Københavns breddegrad, hvor koncertens musikerne har deres base. Rosàlia De Souza – vokal, Peter Rosendal – klaver, Graig Earle – kontrabas og Jonas Johansen – trommer.

Jazzede blæsere
Torsdag 22. februar kl. 19.30 er Sunbörn på scenen. Solskinsgrooves og vilde, jazzy blæsere samles i dette danske band, der med deres instrumentalmusik forener mennesker i en ny, global lyd, der forbinder kulturer.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Sunbörn – (Foto: Trine Skjøldberg)

 

Seks-mands-bandet har siden 2012 under navnet The KutiMangoes krydset grænser og begejstret publikum og DJ’s  med deres unikke og prisvindende musik, der skubber til grænserne på jazz- og verdensmusikscenen. I efteråret 2022 skifter bandet navn til Sunbörn for at matche udviklingen i deres musik. Bandet blev startet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher.

Den dumme Ælling
Lørdag 24. februar kl. 14.00 står den på “Ækle, Jazzede Eventyr”, der spiller og fortæller ækle eventyr. Heriblandt “De tre bukke fra Brugsen”, “Den Lilla Møghætte”, “Klaskepot” og “Den Dumme Ælling” fortalt og spillet.

Saxofonist og komponist Jakob Høgsbro har sat musik til Rune T. Kiddes gendigtninger af de klassiske eventyr:

(Artiklen fortsættes under billedet)

“Siden jeg var teenager har jeg været vild med Rune T. Kiddes fortællinger,” fortæller Jakob Høgsbro, og fortsætter: “Før Runes alt for tidlige død havde han og jeg igennem flere år et skønt samarbejde, og jeg har sat musik til mange af Runes både vilde og poetiske tekster”.

Høgsbro fortæller og spiller saxofon og med sig har han de to sprudlende musikere, Ida Hvid på kontrabas og Benita Haastrup på trommer. Målgruppen er børn og deres forældre og bedsteforældre og oldeforældre……

Norsk og dansk

Onsdag 28. februar kl. 19.30 står den på  Eline Hellerud Åsbakk feat. Svaneborg/Kardyb/Stangness/Sørensen.

Norske Eline Hellerud Åsbakk gæster Svanekegaarden i selskab med jazzduoen Svaneborg/Kardyb, sin faste bassist Christor Stangness og trompetisten Jakob Sørensen til en aften, hvor Elines kompostioner vil danne rammen, men der bliver også budt på fælles numre fra Svaneborg/Kardyb-repetoiret. Det gælder bl.a. “Et lite øyeblikk bare” fra Svaneborg Kardyb albummet “Knob”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Eline Hellerud Åsbakk

 

Der er lagt op til herlig aften med et af de mest spændende dansk/norske samarbejder lige nu, hvor Svaneborg Kardybs atmosfæriske og groovy jazz fusioneres med Eline Åsbakks klare vokal og stemningsfyldte kompositioner.

Musikalske inspirationer
Girls in Airports  går på scenen lørdag 2. marts kl. 19.30.

Siden Girls in Airports fandt sammen I 2009 har de konstant søgt at udvide deres lydunivers med nye musikalske inspirationer – på tværs af moderne jazz, global folklore, minimalisme, synthesizer-musik og en atmosfærisk lyd, der har fået anmelderne til at sammenligne bandet med så navne som Brian Eno, Radiohead, King Crimson, Jon Hassell, Sun Ra og Jan Garbarek.

Girls in Airports er en af de unge danske indie-jazzbands, som er lykkes med at slå igennem i udlandet, og de har turneret USA, Kina, Brasilien, og det meste af Europa.

Girls in Airports består af Martin Stender på saxofon, Mathias Holm på keyboards, Victor Dybbroe på perkussion og Anders Vestergaard på trommer. Girls in Airports er aktuelle med deres ottende album med titlen ‘How It Is Now’.

Seneste artikler

Fik du læst?