.jpg)
Den bornholmske forretningsmand Tim Stender har stået bag flere erhvervssucceser på Bornholm i de senere år – og der er stadig fuld fart på manden bag Svaneke Bryghus og så meget andet. Hans råd til unge med drømme om at gentage hans kunststykker: Lad være med at være så bange…
Døren bliver åbnet af en mand i sin bedste alder, kortklippet og iført lyseblå skjorte.
Det vil sige, den første modtagelse foretages af labradoren Jessie, der lige skal sige hej.
Vi befinder os i et fint, gammelt hus i den centrale del af Svaneke, og vi er på besøg hos 56-årige Tim Stender, der vil være kendt af de fleste på Bornholm.
Det er nok at sige Svaneke Bryghus, Restaurant Pahkuset, Restaurant Svaneke Bryghus, Bornholmerslagteren…
Hotel og feriehuse
Og i dag bl. a. Hotel Abildgaard ved Allinge. Et par ferieparker. Balke Feriehuse. Ejendomme. Plus et antal bestyrelsesposter, bl. a. i Restaurant Gruppen og Bornholms Hotels.
Masser af initiativ og projekter. Og det sidste har med garanti ikke set dagens lys endnu…
Købmandsønnen fra Vestermarie
Man kan roligt sige, at der et gået godt for den bornholmske slagter, født i Rønne, vokset op i Vestermarie.
Forældrene drev to supermarkeder, men Tim ville ikke være købmand: Han ville være slagter. Det kan man roligt sige, at han blev.
Som mange andre unge bornholmere gik turen over – for Tims vedkommende til slagteriskolen i Roskilde, hvor han traf sin senere hustru, Trine – også bornholmer.
I lære i Helsingør
Turen gik videre til en læreplads hos en slagter i Helsingør, hvor han blev udlært butiksslagter.
Trine og Tom købte en lejlighed i byen, Tim fik tilbudt et godt job ved Super Slagteren, men så kaldte militæret, artilleriet ved Sjælsmark Kaserne ville gerne se ham et stykke tid, og så måtte Tim i trøjen.
Hjem til Bornholm
Da værnepligten var overstået besluttede de to unge bornholmere at vende hjem til fødeøen. Af flere grunde.
Det var noget med, at stemningen er mere jovial på Bornholm. Men hilser f.eks. på hinanden, det gør man ikke på samme måde på Sjælland.
“Folk, der havde boet sammen i 25 år i samme ejendom, kendte ikke hinanden”, siger Tim med forbløffelse…
Selv er det normalt for ham lige at sige hej til folk, man møder, f.eks. når man færdes ude i naturen.
Ingen låste døre
“Man behøver jo ikke stoppe op til en længere samtale, men man siger da lige hej, når man går forbi nogen”, mener han og tilføjer, at vi danskere jo også kan lide, når folk hilser på os, når vi bevæger os udenlands og er turister i fremmede lande. Venlighed.
I øvrigt var der stadig dengang mange mennesker, der ikke låste deres døre på Bornholm, der stadig er et særdeles fredeligt samfund at leve i. Og så var der jo naturen på Bornholm…
Slagter i Brugsen
Ved hjemkomsten blev det i første omgang til lidt forskellige jobs for Tim: Først arbejdede han lidt for et af forældrenes supermarkeder, så begyndte han at slibe knive til fisken hos Espersen – og så kørte han rundt for Svaneke Slagteren. Senere fik han job som slagter i Brugsen i Nexø, der senere blev til Kvickly, og det job var han rigtig glad for – og det var gengældt. Han blev der i over tre år – og havde det næsten som om han var selvstændig. Blev sendt på flere lederkurser og tjente godt.
Trine og Tim byggede hus i Svaneke, fik deres første søn – han er i mellemtiden blevet 34 år (arbejder i film- og tv-branchen) og lillebror på 27, der har ansvaret for familiens Hotel Abildgaard.
Og nu meldte lysten til at blive selvstændig sig for alvor: Tim og Trine havde fået øje på et faldefærdigt sted i Svaneke, Pakhuset, der nærmest havde ligget øde hen i årevis – og med et tag, der var skvattet sammen.
Folk rystede på hovedet
Da rystede folk på hovedet – at købe det, ville være den rene ruin, og så i Svaneke.
For dengang skete der intet i Svaneke, men vi skal da love for, at der senere er kommet en ændring på det.
“Jeg havde stort set slet ikke været i Svaneke, før jeg traf min kone”, siger Tim med et stort smil.
Men i 1990 åbnede parret så Restaurant Pakhuset – en eventyr var skudt i gang.
For bornholmere og turister valfartede til den nye restaurant, hvor familier var velkomne, hvor alle var velkomne – til god mad til fornuftige priser.
Lad os bare sige, at projektet blev en stor succes.
Et godt råd
Og historien giver Tim anledning til at fortælle et af sine vigtigste budskaber: Har man en drøm om at blive selvstændig, så kan det ikke nytte noget, at man vil blive det – ved brug af både livrem og seler. Alt for mange siger. “Er det nu klogt, dét der?”
Tim siger, at alt for mange bliver dræbt allerede i opstarten, fordi der er for få, der tør tage nogle chancer.
“Tænk, hvis man var lige så forsigtig, inden man fik børn”, siger han. “Det er jo mildest talt også en alvorlig og vigtig ting, men det at få børn er jo i manges tilfælde bare noget, man gør…”
“Der er ikke mange, der forinden spørger: Er du klar til at blive forældre…?”
Ligesom at få børn
Tim Stender fortæller gerne, at dét at starte en virksomhed på mange måder er ligesom at få børn:
“Planlægningen er sjov, det at lave barnet er også sjovt, det samme er forventningen. Der er ikke mange, der tænker på tudende børn, manglende nattesøvn mig alt det andet, det følger med. Men så kommer selve fødslen. Og her skal man huske, at ligemeget, hvor let den går, så er det hårdt…”
Tim Stender vil gerne have vendt tankegangen til at se alt det positive, inden man starter en virksomhed – i stedet for at opregne alle risici. Og så lyder et andet råd:
“Lad være at vente for længe: Man har ikke så meget at miste, når man er ung”, siger han.
Han er selv det bedste eksempel på filosofien: Trine og han startede Pakhuset op, mens de var unge og havde et lille barn. De havde anskaffet sig hus og bil, men tanken om, at eventyret kunne ende galt strejfede dem ikke.
Man skal gøre sig umage
“Næh, den tanke faldt mig ikke ind. Og der var ingen, der bagefter skulle sige, at jeg ikke havde gjort mig umage. Der var ingen, der skulle sige, at jeg havde brugt mere tid på golfbanen end i restauranten, jeg ville bare gøre mit bedste”, siger Tim Stender.
“Jeg tænkte bare, at hvis det ikke gik, så kunne jeg altid få et job i fisken…”
Ideen til Pakhuset kom fra Blovstrød Kro på Sjælland, der serverede god mad til billige priser, og ideen slog straks an på Bornholm. Slagnummeret var tre retter for en 50’er, og det var noget sultne bornholmere og turister kunne bruge.
Selv folk fra Rønne satte kursen mod Svaneke, det var ikke sket før, i alt fald ikke for at spise…
1.ooo gæster – om dagen
De næste fire-fem år blev restauranten udvidet igen og igen, og det var ikke usædvanligt, at Pakhuset bespiste over 1.000 gæster – om dagen…
Trine og Tim drev Pakhuset i 10 år, men nu ville Tim gerne udleve drømmen om at skabe noget selv, et håndværk, og hans blik faldt på øllet.
Han ville gerne skabe et bryggeri inden i restauranten, men det var ikke muligt i Pakhuset.
Svaneke Bryghus
På torvet i Svaneke var der en gammel købmandsgård, der var blevet forsøgt anvendt til forskellige formål med skiftende succes.
Den var ikke til salg, men Tim købte den efter noget snak frem og tilbage. En af bornholms største restaurantssucceser nogensinde, Svaneke Bryghus, var blevet sat på skinner, og det var i år 2000.
Ikke uden vanskeligheder. I begyndelsen allierede Tim sig med de forkerte folk, der skulle hjælpe til med øllet: Det var ved at koste hele projektet, men til al held, og som hele øen nu ved, så gik det forrygende, og i dag er både restauranten og øllet landskendt. Øllet sælges nu over det ganske land, og restauranten er suverænt det spisested på Bornholm med den største omsætning.
Den handel blev ikke til noget
Tim Stender har grund til at se tilbage på sit arbejde med stolthed, men det han er allermest glad for er, at han aldrig har haft problemer med fagforeningerne. Han har altid haft et godt forhold til sine medarbejdere.
“Ja, det er jeg stolt af”, siger han.
Det gav sig bl.a. udslag i, at han ikke solgte til det daværende GB-bryggeri, da repræsentanter fra den virksomhed ankom i privatfly til Bornholm for at købe Svaneke Bryghus.
“Jeg fik et godt tilbud, men kørte hjem og talte med min kone om det. Kunne jeg virkelig sælge og bagefter fortælle medarbejderne, at de stod uden job fra på mandag? De medarbejdere, der havde knoklet sammen med mig, da vi begyndte det hele? Det ville jeg ikke have det godt med, så den handel blev ikke til noget…
Øl til maden
Tim Stender er selv glad for et godt glas øl, han kan også lide vin, men får desværre hurtigt hovedpine selv af nogle få glas.
Så han drikker øl til maden, men kan ikke anbefale en bestemt Svaneke-øl til f.eks. en god bøf.
“Jeg er humør-drikker, den ene dag foretrækker jeg en pilsner, den anden dag en mørk øl….”
Vores lille møde hjemme hos Tim er ved at være slut.
Tim skal videre til et møde, han driver ikke bryggeri og restauranter mere, men har stadig mere end nok om ørerne.
Jagt og motorcykler
Så hvad kalder han sig selv for i dag?
“Ja, jeg ved det faktisk ikke”, siger han.
“Hvis nogen spørger, så plejer jeg at sige, at jeg gør mig i ejendomme…”
PS: Fik vi nævnt, at der også bliver tid til at dyrke tre store fritidsinteresser? Golf, jagt – og motorcykler?
Eller gør vi det nu.
