Lisa, to guitarer – og en stemme…

MUSIK: Det er efterhånden en del år siden, Lisa Ekdahl sidst besøgte Musikhuzet – men tirsdag aften var hun tilbage. Og det foran et totalt udsolgt publikum, der tydeligvis havde længtes efter gensynet.

Lisa Ekdahl og Mathias Blomdahl. (Fotos: Torben Severinsen)

 

Af Torben Severinsen

Svenske Lisa Ekdahl er i maj på en lille intim turné i Danmark, der bl.a. bringer hende forbi Fredericia, Esbjerg, Aalborg, Skive – og altså også Rønne. Turnéen har fokus på enkelhed og nærhed, og koncertformen er skrællet helt ind til kernen: hendes egne sange, hendes guitar og hendes karakteristiske stemme.

(Artiklen fortsættes under billedet)

aasas

I Musikhuzet foldede det sig ud som en rolig, intens og varm oplevelse. Med sig på scenen havde Lisa sin mangeårige musikalske makker og producer Mathias Blomdahl, som med en blanding af elektroniske og akustiske instrumenter – guitarer, loop-pedaler, synths og samplere – skabte et sanseligt lydbillede, der gav Lisas univers ekstra dybde og farve uden at tage fokus fra hendes stemme og tekster.

En sangskat
Repertoiret spændte fra det nye til det velkendte. Publikum blev taget med på en rejse gennem hendes sangskat, og særligt “Bortom det blå” og “Du sällde våra hjärtan” vakte genkendelse. Mod koncertens afslutning kom to af de største hits – “Öppna upp ditt fönster” og “Vem vet” – og stemningen i salen kulminerede i stille fællessang og smil.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lisa delte undervejs sine tanker om at spille på Bornholm: “Det er dejligt at være tilbage,” sagde hun – og det mærkedes. Der var en rolig og gensidig opmærksomhed mellem scene og publikum.

En koncert uden store effekter – men med alt det, der betyder noget. Intimitet, nærvær og sange leveret med ægthed og lethed. Lisa Ekdahl beviste endnu en gang, at det enkle ofte er det stærkeste.

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »