Lene Steenbuch trodsede det kolde decembervejr og mødte op til et interview ved alteret i Allinge Kirke. Her fortalte hun om dengang en idé blev til virkelighed og religiøse motiver blev forvandlet til en ganske særlig alterdug.

Af Pernille Lindblom
Man fristes til at tro at nogle mennesker er gjort af et særligt stof. I hvert fald hører det til sjældenhederne at møde en kvinde, der efter en fejloperation, med store motoriske handicap til følge, sætter sig for at brodere en alterdug. Liggende, vel at mærke.
Lene Steenbuch, der i dag er 74 år, blev uddannet broderilærer i 1970. Efter endt uddannelse flyttede hun til Sandvig, i det hus, der fungerede som familiens sommerbolig, da hun blev født.
Hendes store passion for formidling af håndarbejde førte til undervisning på blandt andet ungdomsskoler, indtil hun blev fejlopereret og tilkendt pension, fordi hun ikke længere kunne gå, stå og sidde ret længe ad gangen.
Middelaldercentret
”Da var det, at min mand og jeg blev interesserede i at lave noget med Middelaldercentret herovre. Han lavede middelalderkeramik, og jeg tænkte, at jeg ville undersøge, hvilken slags broderi, man lavede i middelalderen, så jeg kunne vise centrets gæster, hvordan man broderede dengang. Det har været min fritidsinteresse gennem mere end 20 år” fortæller Lene.
En alterdug bliver til
På omkring samme tid var Lene medlem af menighedsrådet i Allinge. På møderne blev der snakket om, at kirken trængte til en ny alterdug. Eftersom Lene var blevet tilkendt førtidspension, havde hun nu tid til at sy, så hun præsenterede menighedsrådet for et forslag til en alterdug i middelalderbroderi.
Forslaget blev godkendt, og da alterduge karakteriseres som løst inventar i en kirke, behøvede man ikke at konsultere Nationalmuseet for accept.
(Artiklen fortsættres under billedet)

Inspirationen til motiverne på de 17 sammensyede felter, der til sammen udgør den 3,64 meter lange alterdug, fik Lene fra svenske og tyske messehagler. Det udenlandske islæt skyldes at der næsten ikke er bevaret noget middelalderbroderi fra Danmark.
”Farverne valgte jeg i dialog med keramiker Gerd Hiort Petersen, der også satte farver til kirken, da den blev restaureret nogle år forinden. Det er derfor ikke de samme farver, som de oprindelige svenske og tyske, at jeg har brugt”, fortælle Lene.
Johannes med kalken
Midtermotivet med Jesus på korset, er – ligesom englene på motiverne på hver side af ham – taget fra samme svenske messehagel. Længere ude i hver side ses apostlen Peter med nøglen som attribut og i den anden side en af evangelisterne, Johannes med kalken. Disse to motiver er fra tyske messehagler. Imellem hvert af de store motiver er anbragt den franske lilje, der i middelalderen symboliserede treenigheden. Derudover er der på siderne motiver med bogstaverne IHS, som er de græske bogstaver for JES, hvilket er et Jesusmonogram.
Alterdugen blev indviet i 1999. Det tog halvandet år at sy den. Den store erfaring med middelalderbroderi som Lene har tilegnet sig gennem årerne, håber hun at kunne udgive som en undervisningsbog til næste år.
Se optagelse med Lene på Youtube, Ø-tv Bornholm, jul.











