Landsdækkende Petanque-event rammer Aakirkeby

SPORT: Lørdag 20. maj inviterer petanqueklubber landet over til en dag i petanquesportens tegn. Én af dem er os i Aakirkeby.

Petanque – også i Aakirkeby

 

Som led i det landsdækkende event, Petanquesportens Dag, inviteres alle interesserede til at lægge vejen forbi Aakirkeby-klubben AaiF Petanque’s baner, Grønningen 9 i Aakirkeby til en dag med petanquespil, sjove aktiviteter og hygge fra kl. 10. Det er gratis at deltage, og gæsterne kan kvit og frit låne kugler og drikke en kop kaffe.

Petanque er et boldspil, hvor målet er at kaste ens petanquekugler så tæt som muligt på en lille trækugle, kaldet “grisen”.

Spillet spilles normalt på en hård sand- eller grusbane, men kan også spilles på græs. Spillet spilles både som et underholdningsspil om sommeren og som turneringssport.

Petanque er især populært i det sydlige Frankrig, hvor der findes næsten en halv mio. registrerede spillere. Spillet kom for alvor til Danmark i 1980’erne, hvor det var frankofile og franske immigranter, der begyndte at dyrke spillet rundt om i parkerne.

Petanque er for alle
”Til Petanquesportens Dag får alle mulighed for at prøve at spille petanque”, fortæller klubbens formand, Mogens Sonne. ”Alle er velkomne og alle kan være med – uanset alder, og om man har prøvet at spille før. Vores klubmedlemmer står klar til at hjælpe deltagerne godt i gang på banerne, og man kan høre nærmere om klubbens tilbud.”

AaIF Petanque står i tæt samarbejde med “Bevæg dig for livet – Petanque. Projektleder i Bevæg dig for livet – Petanque, Rikke V. Lassen, siger:

”Med Petanquesportens Dag præsenterer vi de mange glæder og fordele, der er ved petanque. Petanque er blandt andet en fleksibel sport at gå til, her kræves ikke dyrt udstyr, og man kan spille petanque sammen som familie, på tværs af generationer.”

Der er ingen tilmelding til arrangementet.

 

Du vil måske også synes om

Chauffører på last- og varebil sigtet

POLITI: En lastbil med anhænger blev tirsdag kl. 17.40 kontrolleret på Munch Petersens Vej i Rønne. Her kunne politiet konstatere, at det ene dæk på anhængeren var nedslidt. Føreren af lastbilen, en 47-årig mand fra Bulgarien, blev sigtet for overtrædelse af reglerne om køretøjers udstyr, og der blev udstedt et

Læs mere »

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »