Landbruget holder familiedag

LANDBRUG: Træk i gummistøvlerne, tag familien i hånden og gå på opdagelse i landbruget, når Bornholms Landbrug & Fødevarer inviterer til årets store familiedag på Nygård-Pilegård søndag 21. september fra kl. 10 til 16.

Familien på Nygård-Pilegård byder velkommen

 

Arrangementet søndag 21. september er en del af Åbent Landbrug, hvor mere end 50 gårde i hele landet slår stalddørene op for gæster.

På Nygård-Pilegård, Simblegårdsvej i Hasle, vil der være rig mulighed for at se, hvordan Den Bornholmske Kalv bor, blive klogere på hvor maden kommer fra og smage på flere lokalt-producerede specialiteter fra øen.

Den Bornholmske Kalv
Ægteparret Jeppe og Kristina Nielsen driver landbrugsvirksomheden Nygård-Pilegård med opdræt af Den Bornholmske Kalv, gårdbutik og blomstermark.

På dagen kan man komme helt tæt på Den Bornholmske Kalv: Man kan se, hvordan kalvene bor, klappe dem i deres bokse og få et indblik i, hvordan livet på en moderne gård foregår.

På dagen kan man smage burgere og grillpølser fra Den Bornholmske Kalv, købe bornholmske specialiteter fra lokale producenter og nyde kaffe, kage og hjemmelavede vafler hos Bornholms 4H. Der vil være åbent i Nygård-Pilegårds gårdbutik, hvor man foruden pluk-selv blomster og forskellige grøntsager, også kan købe forskellige udskæringer fra Den Bornholmske Kalv med sig hjem.

Underholdning
Når kalvene er beundret, er der masser af sjove aktiviteter for børnene at kaste sig over. Man kan gå på opdagelse i halmlabyrinten, køre i hestevogn, hoppe på hoppeborgen eller tage en tur ned i korncontaineren, hvor der gemmer sig små karameller. På markerne vil store landbrugsmaskiner være udstillet, og i løbet af dagen vil veterantraktorer pløje på markerne. Der vil være noget for alle aldre!

30-års jubilæum!
I år markerer Åbent Landbrug sit 30-års jubilæum. Siden 1995 har danskerne kunnet komme helt tæt på landbruget, møde dyrene og få et indblik i, hvor maden kommer fra. Formålet med Åbent Landbrug er netop at give alle, der har lyst, en mulighed for at komme helt tæt på landbruget og få et indblik i nutidens moderne landbrug og fødevareproduktion.

Dagen er med til at skabe åbenhed og dialog, som er nødvendigt for at opbygge tillid og finde bæredygtige løsninger. Når der diskuteres klima, natur og fødevareproduktion, er det kun godt, hvis alle rent faktisk har været ude og se produktionen, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.

Der er som altid garanti for sjove oplevelser, halm i lommerne og masser af frisk luft. Og så er det gratis:

“Så kom med til en dag fyldt med oplevelser, smagsindtryk og landlig hygge, når Nygård-Pilegård inviterer alle nysgerrige sjæle med ind på gården. Læs meget mere om, hvad du kan opleve og book en gratis billet til dagen på www.aabentlandbrug.dk,” lyder opfordringen fra landbruget.

Du vil måske også synes om

Her er beviset: Bornholm er solskinsøen

KLIMA: Bornholm lander på en førsteplads blandt landets 98 kommuner, når det gælder solskinstimer. Det viser en opgørelse foretaget af 1KOMMA5°.   Fra 2024 til 2025 er mængden af solskinstimer steget kraftigt på tværs af hele landet. I Bornholm skinnede solen i alt 2.127,0 timer i løbet af 2025. Det

Læs mere »

Landskabsmalerier og “skattejagt” på Gudhjem Museum

KUNST: Årets to sidste udstillinger på Gudhjem Museum afsløres ved fernisering lørdag 29. august.   Der er tale om to meget forskellige udstillinger, hvor alle værker er skabt til netop disse udstillinger, når Gudhjem Museum løfter sløret for årets to sidste udstillinger ved en fernisering lørdag 29. august kl. 14.

Læs mere »

Turisterne lagde flere penge end nogensinde før i 2025

TURISME: De bornholmske overnatningstal for 2025 viser en stigning på næsten otte pct. De flotte overnatningstal afspejler sig i et øget turismeforbrug til gavn og glæde for hele øen.   1.848.410. Så mange overnatninger lagde Bornholm ø til i 2025. Det betyder et plus på 132.534 overnatninger og dermed en

Læs mere »