.jpg)
BØGER: Dejlig historie om maleren Carl Fischers liv fra 1892 til 1962. Skrevet af et meget yngre familiemedlem, der rammer tidsånden overraskende godt. Herlig læsning for alle, der er interesserede i billedkunst…
Det er både en meget fin historie og flot fortællekunst, man finder i Malene Ravns roman om den danske billedkunstner, Carl Fischer, der blev født i Vejle i 1892, og som døde i København i 1962, 70 år.
Malene Ravn selv blev født ni år efter Fischers død – men en hel del år siden bekommer det sig på den måde, at Malene bliver gift med Carl Fischers oldebarn, og dermed vækker familiehistorien og dens mest kendte medlem Malenes interesse.
Det er der blevet en virkelig god roman ud af. Undertegnede er imponeret over Malene Ravns evne til samtidsskildring. En sådan en bliver naturligvis altid bedst, når den er skrevet af en person, der har været i levende live i perioden, alt andet er gætteri og noget, man læser sig til.
Det har altid været et generende moment for denne skribent i forbindelse med f. eks. en dialog i en historisk roman: Forfatteren aner ikke, hvordan der er blevet talt indbyrdes.
Det gør Malene Ravn heller ikke i denne skildring, det er et lille minus, men så skulle det også være det eneste. For romanen er aldeles glimrende.
En god historie
For historien er god, rigtig god. Og man får naturligvis straks lyst til at se noget mere til Carls værker, dette maleriske vidunderbarn, der allerede som dreng afslørede særlige evner ude malerkunsten.
Men en socialrealistisk far havde ikke tænkt sig at drengen skulle den vej – han skulle ud og tjene til føden, og på den måde blev mangt et kunstnerisk talent ødelagt – dengang. I dag er der vist flere kunststuderende, end evnerne rækker til, men det er en anden historie.
Så meget mere respekt for, at det lykkedes for Carl at slå igennem – og skabe en levevej med sin kunst – også for sin trofaste hustru, Ely Olsen, der senere opgiver en drøm om at blive skuespillerinde for at stå ved Carls side og hjælpe ham med salg, inspiration m.m. Hun sidder model, og for at give ham lysten til maleriet tilbage, han mister den flere gange undervejs, foreslår hun, at også søsteren kan sidde model. Carl kvitterer for hjælpsomheden ved at gøre søsteren gravid.
I det hele taget er det tydeligt, at også Carl Fischer, som mange andre kunstnere, lider af en ulidelig egoisme. Han næsten tvinger Ely til at rejse bort med deres fælles barn til en plejefamilie, er ikke interesseret i børn, kun i sig selv og sin maling, og først da plejemoderen dør, accepterer Carl at sønnen kommer hjem. Men forholdet mellem far og søn bliver aldrig godt – og sønnen kvitterer med at nægte at se Carl, da han senere vokser op og får sin egen familie.
Alt dette og meget mere i Malene Ravns fine fortælling om Carl Fisher – og lige så meget om hustruen Ely Fischer, der levede to år længere end Carl og blev 69 år.
Fortællingen leder selvsagt til interesse for et gensyn med Carl Fischers arbejder.
Og ærlig talt: Historien om Carl synes jeg næsten er mere spændende end hans malerier. Jeg er ikke den store beundrer af hans billeder, men det er der så heldigvis mange andre, der er.
“Hvor lyset er”
368 s./Kr. 299,95
Gyldendal.
.gif)
