Kommunen får pris for åbenhed om IT-sikkerhed

HÆDER: Flot hæder til regionskommunen blev tildelt i forbindelse med Cyber Security Dagen 2026 i DRs Koncertsal i København.

Claus Munk, leder af Digitalisering, IT og AI i Bornholms Regionskommune og Niklas Fallesen, politikommissær, Politiet/ NSK.

 

Cyber Security Dagen samler ledere, beslutningstagere, myndigheder og sikkerhedsansvarlige fra hele landet. Det er en dag, hvor man hylder dem, der gør en reel forskel for Danmarks digitale robusthed. Dagens program blev åbnet af udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Åbenhedsprisen, som Bornholms Regionskommune fik tildelt i år, gives til en organisation, der har udvist mod, ansvarlighed og lederskab ved åbent at dele erfaringer – med det formål at styrke fælles læring og den samlede digitale robusthed i Danmark.

Juryen har lagt vægt på, at netop kommunens tilgang har bidraget til transparens og videndeling i en situation, hvor mange ellers vælger at lukke sig om sig selv. Den form for ansvar rækker langt ud over egen organisation – og er afgørende for at løfte sikkerhedsniveauet i hele samfundet.

Åbenhed er styrke
I begrundelsen for at give netop Åbenhedsprisen til Bornholms Regionskommune lød det:

”Årets modtager af Åbenhedsprisen traf et valg, som kræver både mod og ledelsesmæssig integritet. Da et alvorligt hackerangreb ramte organisationen, kunne man have valgt den forsigtige vej. Man kunne have kommunikeret minimalt. Afventet. Lukket sig om sig selv. Men i stedet valgte man transparens. Man valgte at informere. Man valgte at dele. Man valgte at bidrage til fælles læring. Offentlige organisationer har ofte stærke incitamenter til at kommunikere med varsomhed i krisesituationer. Men årets vinder forstod noget afgørende: At åbenhed ikke er et svaghedstegn – det er et styrketegn. Ved aktivt at dele erfaringer fra angrebet har denne organisation ikke blot styrket sin egen robusthed. De har styrket hele det danske cybersikkerhedsøkosystem. De har gjort det lettere for andre kommuner, myndigheder og virksomheder at lære, forbedre sig og stå bedre rustet næste gang. De har vist, at ansvar ikke stopper ved egen organisation. At tillid bygges gennem gennemsigtighed. Og at vi kun bliver stærkere som samfund, når vi tør lære, også af det svære.”

Du vil måske også synes om

Midtvejsvalget bliver afgørende for USA’s plads i verden

UDEFRA: Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.   Det amerikanske midtvejsvalg bliver ikke alene en afstemning for

Læs mere »

Linda har ingen ventetid når livet gør ondt

TERAPI: Familieterapeut Linda Agnete Nyberg tilbyder samtaler til mennesker med ondt i livet samt til børn særlige behov – og til deres forældre. Og Linda har ingen ventetid   ”Terapikammeret” er det meget passende navn på den virksomhed, som lærer Linda Agnete Nyberg driver fra sit hjem på Midgårdsvej i

Læs mere »