Kombardo Expressen satte rekord

TRAFIK: Sidste uge med St. Bededag landede som den bedste i Kombardo Expressens historie. De travle fjernbusser satte både rekord for ugen, og søndagen blev den bedste dag nogensinde.

“Lombardo…” – og det var der mange, der gjorde i sidste uge.

Det blev en travl uge for busser og færger i sidste uge, hvor især Kombardo Expressen havde travlt. Søndag blev bedste dag nogensinde i selskabets historie. Ugen landede som den bedste uge nogensinde for Kombardo Expressen. Trafikken omkring St. Bededag fik passagerer til at myldre ind i fjernbusserne.

Hele 23.636 passagerer valgte et bussæde denne uge. Indtil da var en uge i 2021 den største uge.

”Fjernbusserne har altid meget at bestille i forårets små ferier – men lige denne uge har været helt exceptionel med rigtigt mange passagerer på tværs af landet”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Mange af Kombardo Expressens busser er med hurtigfærgerne over Kattegat eller på Østersøen ved Bornholm – og særligt en enkelt dag i den forgangne uge var med til at gøre ugen til rekorduge.

Bedste dag nogensinde
”Søndagstrafikken gav Kombardo Expressen den bedste dag nogensinde i selskabets historie med hele 5.584 passagerer”, siger Jesper Skovgaard.

Søndagens trafik var hele 20 procent bedre end den hidtidige bedste dag, som var 29. maj 2022. Kombardo Expressen opstod i 2017 i et samarbejde mellem Herning Turist og Molslinjen.

Seneste artikler

Fik du læst?