Jeg har en mærkelig vane med at samle til bunke. Når jeg besøger et supermarked, har jeg det ligesom soldaten, der befinder sig i et minefelt. Hvis han træder forkert, ryger han i luften. Og sådan også med mig: Pludselig slår jeg ned på en vare og putter den i kurven – boom. Og jeg ved ikke hvorfor. Et instinkt siger mig, at den vare får jeg nok brug for senere, så det er forklaringen på, at jeg en dag står måbende foran et skab i køkkenet.
På hylden befinder der sig seks dåser flåede tomater. Hvem har dog brug for flåede tomater i den mængde? – ikke jeg, der ikke en gang laver sovs til aftensmaden. Men nu har jeg dem altså, og det giver mig en indre ro. Ligesom når jeg ser, at der er 12 ruller toiletpapir stablet op i kosteskabet.
Jeg kører på ottende år som køkken-atlet. Min kone lærte mig kun en ret, mens hun lå syg i sengen. Hun lærte mig at lave æggekage og pointerede, at jeg altid skulle bruge fem æg. En aften tabte jeg et æg på gulvet, og jeg havde lige præcis kun de fem æg. Det vil sige, at jeg nu kun havde fire æg at slå ud på panden. Med bæven lavede jeg min æggekage. Og hvad skete? Æggekagen blev luftig, ja den var simpelthen så god, at jeg ofte praler med det. Men i respekt for min kone lader jeg en gang imellem i tankerne det femte æg falde på gulvet, når hun nu mente, at det var det rette antal. I 48 år lavede hun den fineste mad til mig, og man skal respektere fagkundskaben.
Med årene bliver jeg mere fræk i min madlavning. Nu steger jeg små kyllingestykker og putter i æggekagen, der også modtager den originale bacon fra Tulip, kolde kartoffelstykker foruden tomater og purløg.
Desserten er noget for sig selv. Jeg har nemlig også svaghed for dåser med ananasstykker. I antal er disse dåser ved at tage førstepladsen fra de flåede tomater, så en aften finder jeg på følgende: Æblegrød – indkøbt – overdænges med ananasstykker og sukkerlage fra dåsen. Der afsluttes med nypisket flødeskum. Det inspirerer til at gå i kælderen og hente en flaske rødvin, Er der kvindelige gæster, kan der godt knappes op for en af de dyre flasker. Jeg er kendt for min nærighed med rødvin, fordi jeg har en flaske liggende fra 1950 – en Côtes du Rhône. Og hvad kan man udlede af det – at jeg åbenbart begyndte at drikke rødvin som 10-årig.
Da min kone døde, lød det fra alle sider: ”Find dig nu en dame Poul Erik, så du kan få noget godt at spise…”
Det var ikke lige de planer, jeg havde for mit fremtidige aleneliv. Jeg vil gerne selv bestemme, så jeg lokker i stedet damerne ind over dørtrinet til en hyggelig middag. For år tilbage lokkede jeg med noget andet, men det går ikke i dag. Ikke en gang i tankerne!
Mit hemmelige våben, der vil ryste madkunstnerne brødrene Price, er altså: Æggekage baseret på fire æg samt æblegrød med ananas og flødeskum.
Velbekomme!
