Klar, parat, hverdags-start!

Så lakker ferien for alvor mod enden, for de fleste. Det er ret tydeligt at mærke på Næs strand, hvor jeg sidder på en udsigtsbænk og skriver. Det er et dejligt sted. Jeg har været her flere gange i løbet af sommeren, både med badende børn, en skøn mand, og med Aura – min hund – på utallige gåture, langs kysten mod Tejn.

Jeg holder mest af at komme her tidligt om morgenen, som nu, med Aura der har lagt sig godt til rette i skyggen under bænken. Jeg iagttager med ærefrygt, de morgenbadende kvinder og mænd, hvoraf nogle af dem er iført ens unisex håndklæde tunikaer. Mon ikke de tilhører de allermest hardcore, inderkredsen, dem der også bader om vinteren? Tænk at have sådan en viljestyrke, året rundt.

I sidste uge skrev jeg om, hvad lykke er for mig. Nu, hvor jeg betragter de seje morgenfriske vikinger, tænker jeg på, at der må være stor tilfredshed, forbundet med at prioritere den tid til sig selv.

Jeg kender en af de gæve morgenbadere. En kvinde i sin bedste alder, der dagligt smører sig ind i Havtorne-bodyscrub, og dypper sig, uanset vandets temperatur. Hun har en flot hud, så jeg er sikker på, at den form for badning, gør noget godt for både den mentale og fysiske sundhed ,og at der derfor er en lykkefølelse forbundet dermed.

Jeg har i hvert fald noteret mig, at jeg skal have fat i sådan en havtorne-scrub, for man skal jo starte et sted, og selvom man aldrig skal sige aldrig med mig, så tvivler jeg på, at jeg bliver helårsbader. Herregud, jeg hopper jo ikke engang i om sommeren…

Lige nu, hvor hverdagen vender tilbage, har jeg det som ved starten af et nyt år. Jeg skal lige have strammet lidt op på nogle af de mindre gode vaner, jeg har tillagt mig i løbet af sommeren  – og have evalueret de nytårsforsætter, jeg lavede i januar.

En slags forsinket halvårstjek, der blandt andet betyder gensyn med de gode madvaner og farvel til chokoladekiks og den hjemmelavede koldskål, som min Ø-tv- familie laver, med hvid guf ovenpå. Den er overordentlig lækker, men det med guffen må være noget bornholmsk, en egnsret måske – det har jeg aldrig smagt før.

Kammerjunkere bruger de ikke. Dem kommer jeg selv til at købe og spise til min the, det synes vægten bestemt ikke om. Så august, betyder for mig – som for mange andre – mere form i hverdagen. Børn, der skal i børnehave og skole, spisetider – og sengetider – der skal overholdes, arbejde, der skal udføres, og livsstil der skal revideres.

Som jeg sidder her i morgensolen, kommer der en flok løbere i fin stil, op ad bakken. Det er en af de ting, jeg aldrig har forstået. Løb. Jeg vil til enhver tid, hellere gå 40 km i rask tempo, end at løbe 20 km. Jeg ville hade hvert minut jeg løb, mens jeg nyder at gå. Jeg sørger altid for at gå imellem fem og ti kilometer dagligt, for udover at lufte hunden, så er det god motion for både krop og sjæl, og der, jeg tænker bedst.

I min alder kan motion alene dog ikke gøre det. Min krop kvitterer med kontant afregning, hvis jeg spiser uhensigtsmæssigt. Derfor, vil mit halvårsforsæt også indebærer at sætte mig ind i Nobelpris-modtageren Elizabeth Blackburns teorier om blandt andet anti age mad. Tænk, hvis jeg kan lære, hvordan man spiser sig til en yngre udseende hud ved at tilføre fornyet energi indefra – på celleplan. Det ville udsætte behovet for at ty til et yngre look med Restylane eller Botox, i hvert fald for en tid..

Ernæring og dennes indvirkning på kroppen og hormonerne er dog en hel videnskab i sig selv. Som vært på Ø-tv, har jeg netop været medvirkende i et program, hvor vi sammen med sundhedsrådgiver May Britt Skounsøe, via blodprøver, testede mig for mangel på de gode omegafedtsyrer i blodet – og for risikoen for at udvikle knogleskørhed. Nu er jeg sat på en fire måneders olie- og vitamin kur, hvorefter vi aflæser testresultaterne igen og optager anden udsendelse. Jeg er spændt på, hvilke ændringer jeg vil opleve, for jeg kan høre på May Britt, at kuren har ændret hendes liv, hvorfor hun har valgt at uddanne sig til at hjælpe andre.

Udfordringen ved at tilegne sig viden er jo så bare, at der ikke er nogen vej tilbage, når man først er blevet klogere. Så skal man til at ændre vaner, hvilket som bekendt er noget af det sværeste for mange af os, men som må ses som en nødvendighed, hvis vi vil holde os sunde og mobile, længst muligt.

At kroppen forandres med alderen, er et uomtvisteligt faktum. Derfor giver det selvfølgelig mening, hvis vi formår at forandre os i takt med den og tilegne os viden, der kan hjælpe os til at bevare god livskvalitet. Jeg må i gang med at læse.

Lover at skrive, hvis jeg bliver klogere.

 

Seneste artikler

Fik du læst?