Kirkeklokker og kanoner

Lørdag aften genlød Musikhuzet af kirkeklokker og kanoner. Det var bandet Almost AC/DC’s éntre på scenen, og så var der ellers dømt hard rock i Rønne.

Almost AC/DC – fra Silkeborg. (Foto: Anders A.M. Hansen / Musikhuzet)

 

Af Torben Severinsen

De fem fyre fra Silkeborg, der udgør Almost AC/CD,  gjorde en dyd ud af både at ligne og lyde som den ægte vare på alle områder, da der var koncert i Musikhuzet i Rønne lørdag aften.

Der var flere blandt publikum, der mente, at brillerne skulle pudses en ekstra gang for ikke at forveksle dem med de australske ”rock-guder”. Den hæse stemme, skoledrengsuniformen, skrigende guitar riffs, og den fede energi fik smilene frem og lod publikum tilbage med en oplevelse af at de lige havde overværet AC/DC.

Fællessang og stemning

Blandt de mange bornholmske koncertgængere, var der mange gengangere fra sidst Almost AC/DC besøgte Musikhuzet. De fik alle klassikere som “Thunderstruck”, “Hells Bells”, “For Those About To Rock”, “TNT”, og “Back in Black”, der altid bringer fællessang og intens stemning med sig.

Inden Almost AC/DC fik lov at forlade scenen, fik publikum til deres store tilfredshed ekstranumrene  “Rocker”, og “Highway to Hell”.

Thomas Povlsen er den danske klon af Angus Young og den sprøde lyd fra en top-tunet Gibson SG imens Anders Ørnsholt giver den i bedste Brian Johnson-stil, med den skrigende og hæse vokal.  Rytmen holdes tæt af Kim Pedersen på trommer, i kombination med en tung bas fra Claus Jensen og rytmeguitar fra Søren Stephensen.

Seneste artikler

Fik du læst?