Kandidater søges til hæderspris

Hvem skal modtage Bornholms Regionskommunes Kultur- og idrætspris og Frivillighedspris i 2022? Send forslag senest 7. august og vær med til at hædre dem, som yder en særlig indsats inden for kultur, idræt og frivilligt socialt arbejde.

Hvem skal have kommunens kultur- og idrætspris?

 

Hvert år uddeler kommunen en Kultur- og idrætspris på maks. 10.000 kr. og Frivillighedsprisen på 20.000 kr., hvoraf halvdelen går til en anden fra kandidatlisten efter prismodtagerens eget valg. Kender du en person, forening o.a. som du mener, fortjener et skulderklap for sit store arbejde inden for det frivillige sociale område eller kultur- og idrætslivet på Bornholm, så har du nu mulighed for at indstille dem til årets priser.

Frivillighedsprisen uddeles som en påskønnelse af kandidater, der har ydet en særlig frivillig social indsats ved f.eks. at bidrage til indsatser mod ensomhed, fællesskabende aktiviteter i det sociale og kulturelle liv, fremme integration eller iværksætte tiltag der inspirerer og tiltrækker brugere og frivillige.

Ekstraordinær indsats

Kultur- og idrætsprisen uddeles for at anerkende personer, der har ydet en ekstraordinær indsats – frivillig eller professionel – for det bornholmske kultur- og idrætsliv samt at give prismodtageren mulighed for at dygtiggøre sig yderligere.

Alle borgere, foreninger, organisationer m.v. på Bornholm kan indstille kandidater til priserne. Læs mere om retningslinjerne for Frivillighedsprisen og Kultur- og idrætsprisen på brk.dk


Vinderne af årets priser

På baggrund af de indkomne indstillinger vil hhv. Social- og Sundhedsudvalget og Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget i slutningen af august træffe beslutning om, hvem der skal modtage årets Frivillighedspris og Kultur- og idrætspris. Overrækkelsen af priserne vil finde sted i forbindelse med den nationale frivillighedsdag Frivillig Fredag  30. september i Musikhuzet.

Skriv en indstilling på maks. en halv A4 side, og send den til kf@brk.dk senest søndag 7. august. Husk at angive dit navn og dine kontaktoplysninger og navn og kontaktoplysninger på den person eller forening m.v., som du indstiller.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »