Kærlighed gennem 73 år

Ægteparret Dora og Anthon Madvig fra Aakirkeby har været gift i 73 år – han er 102 år, hun er 93, men de driller stadig hinanden…

Anthon sidder i haven med sin datter Berit. Det er varmt denne eftermiddag i Aakirkeby, så Dora, Anthons lovformelige viv, sidder lige indenfor terrassedøren og følger med.

Anthon fortæller – til en yderst interesseret journalist og fotograf  – om sin ungdom på øen.

Født og vokset op i en børneflok på otte i Rø.

Ud og tjene som 14-årig. Først på et husmandsbrug. Senere på en større gård, hvor arbejdet begyndte kl. seks om morgenen og fortsatte til kl. 18. Så var der aftensmad – og bagefter var det ud i stalden og malke.

Det blev sent, før Anthon kunne slappe af og tage plads i folkestuen. Helst med en god bog, for Anthon var en videbegærlig dreng og havde lyst til at læse. En interesse han har bevaret til den dag i dag – 88 år senere.

For det hører med til historien, at Anthon nu er blevet 102 år og fortællingen fra folkestuen foregik i 1932.

For Anthon er født i 1918 – lige ved 1. verdenskrigs afslutning.

Så man kan roligt sige, at han har oplevet mere end de fleste.

Det samme kan vel siges om hans unge hustru Dora, der kun er 93 år.

Tjente i Østermarie
Hun lytter med, da Anthon fortæller om de unge år på den store gård ved Østermarie.

Om aftenerne i Folkestuen, da han endelig kunne slappe af med lidt tid til sig selv.

Og den venlige frue, der kom ind med bøger til ham.

Anthon blev på ”Ellebygaard” til han fyldte 29. Her traf han sit livs Dora, og sit livs Dora, det kan man vist roligt sige: Om to år kan de sammen fejre Atombryllup efter de for tre år siden fejrede Jernbryllup.

”Vi skal gå hånd i hånd, gennem livet, du og jeg…”

Den sang holder vand her.

Anthon fortæller på en syngende bornholmsk: Han forlod pladsen i Østermarie som 29-årig, og sammen med Dora købte han så et lille husmandsbrug, der år senere blev afløst af et større. Først ved siden af mejeriet i Østermarie, senere i Ibsker. Parret havde 12 køer, og de manglede så sandelig ikke noget at se til.

Døtrene Lotti og Berit kom til. Det var gode, men travle år for familien.

Senere fik Anthon arbejde på mejeriet ”Vaddam” i Ibsker. Mejeriet var med i den senere mejerisammenslutning, der betød, at der nu kun er et mejeriet i Klemensker tilbage på øen. Engang var her ti…

Arbejdede på Nordfilet
Senere kom Anthon så til Nordfilet fiskefabrikken i Nexø. Det skulle blive hans sidste arbejdsplads, og her fandt han sig godt til rette. Sympatien var gensidig, og Anthon blev arbejdsformand for virksomhedens godt 100 ansatte.

Jeg spørger, om han havde travlt, men det er Dora, der svarer:

”Ja, med begge hænder godt begravet i lommerne”.

Datteren Berit og Anthon slår en stor latter op.

Sådan var det vist ikke, men ægteparret Madvig kan lide lidt godmodigt drilleri.

Til Aakirkeby
Ægteparret flyttede fra Nexø til Aakirkeby i 1991, og fordi de begge har været pensionister i mange år, så skal man ikke tro, de har siddet med hænderne i skødet.

”Vi har altid haft noget at gøre i hus og have, og så fik vi jo pludselig tid til at hjælpe børnene med deres”, sier Anthon.

Det er i mellemtiden blevet til fem børnebørn og otte børnebørn, så der er nogle til at føre familien videre.

Og bortset fra arbejdet med hus og have, så har Anthon stadig interessen for at læse. Og det er da også blevet til mange besøg på travbanen gennem årene. Begge Doras brødre har kørt trav, mens Anthon har haft nok ved at kigge på. Og da Anthon siden drengeårene har været glad for heste, så kigger han også til datteren Berits heste: Hun er som farmand glad for de firbenede hurtigløbere og hendes mand Niels Chr. Hansen vil være kendt af de fleste travelskere på øen.

Antons hemmelighed
Men hvad er hemmeligheden ved at fylde 102 år – og stadig være så frisk og ungdommelig som Anthon, der også har bevaret det lune glemt i øjet, når han fortæller. Har han levet sundt hele livet?

”Jeg røg pibe og cerutter indtil jeg blev 60 år. En aften spurgte vores læge: ”Du Anthon, skulle vi ikke kvitte tobakken…?” Og det gjorde vi så samme aften…

Anthon siger med det lune smil, at han spiser alt, det vil sige, der er ingen særlige kostråd fra ham. han har derfor ikke nogen egentlig livret, han kan lide det hele, og, men som han tilføjer:

”Jeg spiser meget…”

Mor og datter nikker med et sigende blik til hinanden, så det tror vi på. Det må være hans hemmelighed.

”Og så drikker vi en snaps til frokosten og vin til aftensmaden i weekenden”, siger Anthon.

Og selv om Dora og Anthon har levet deres lange liv på et af de smukkeste steder i Danmark, så har de også sat pris på rejser til udlandet, især til Østrig, men også til Italien, Finland, Norge og Tyskland.

Datteren Berit smiler:

”Jeg kan huske, at far ville give familien en rejse til Mallorca, da han blev 75. ”Vi må hellere tage af sted nu”, sagde han, ”man ved jo ikke, om man lever til næste år.”

Det er 27 år siden…”