Kærbygård forventes at blive overtaget af kommunen

KOMMUNALT: Efter et længere forhandlingsforløb mellem ejeren af bostedet Kærbygård og Bornholms Regionskommune står det nu klart, at det ikke har været muligt at nå frem til en løsning. Der lægges derfor op til, at kommunen køber bostedet og overtager driften – kommunalbestyrelsen skal på torsdag behandle sagen.

Kærbygård – overtages af kommunen?

 

Den seneste tids uenigheder om de fremtidige vilkår og aftaler mellem Kærbygård og Bornholms Regionskommune har ikke vist sig at kunne løses gennem forhandlinger. På torsdag skal kommunalbestyrelsen derfor tage stilling til, om kommunen skal købe det pt. privatejede bosted Kærbygård og fremover stå for driften. Hvis ikke der bliver tale om en købsaftale, vil der blive arbejdet på en løsning med en lejeaftale.

Med udsigt til denne fremtidige løsning vil der forhåbentlig kunne sættes en stopper for bekymringer om fremtiden – og det vil kunne give den nødvendige ro hos både beboere, pårørende og ansatte på bostedet.

Vil være til rådighed
Formand for kommunens Social- og Beskæftigelsesudvalg, Andreas Grosbøll siger:

”Jeg er glad for, at Kærbygårds ejer, Henrik Rønnow er gået aktivt ind i arbejdet med at finde en anden løsning, der sikrer borgere og medarbejderne på Kærbygård. Jeg havde dog gerne set, at det var lykkedes at blive enige om vilkårene”.

Den nuværende ejer af Kærbygård, Henrik Rønnow bekræfter, at det ikke har været muligt at finde et samarbejde, som han kunne se sig selv i og siger:

”Vi har ikke kunnet nå frem til en løsning omkring et samarbejde, hvor jeg fremadrettet vil være en del af Kærbygård. Men kommunen og jeg samarbejder i mindelighed om en virksomhedsoverdragelse med køb eller leje af bygningerne, hvor jeg kan være til rådighed i det omfang, det skulle blive nødvendigt.”

Du vil måske også synes om

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »

Antallet af ledige er faldet – en lille smule

BESKÆFTIGELSE: Antallet af ledige er faldet på Bornholm med 0,1 procent viser seneste tal fra Danmarks statistik. Botnholm og Vestjylland har begge den laveste ledighedsprocent, der er på 2,2 procent.   Af Lene Dam Jørgensen Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er ledighedsprocenten på Bornholm faldet med 0,1 procent.

Læs mere »

Stort tøj-bytte-marked i Østerlars

MARKED: Tøjbyttemarked Bornholm holder det 16. “Tøjbyttemarked” i Multihuset i Østerlars. Tøjbyttemarkedet søndag 27. september fra kl. 11 til 14 i Multihuset i Østerlars arrangeres af frivillige med det formål at få det ubrugte tøj ud af klædeskabene og videre til nye hjem. Frivillige medarbejdere sorterer alt det indleverede tøj,

Læs mere »