Jensens Bageri i Rønne er blandt landets bedste bagerier

Jensens Bageri har fået flot placering i konkurrencen Danmarks Bedste Bagerier 2020

Jensens Bageri – blandt Danmarks bedste…

 

Over 32.500 danskere har stemt på hele 151 bagerier fordelt over hele Danmark i konkurrencen “Her er Danmarks Bedste Bagerier 2020”. Og her er Jensens Bageri fra Rønne kommet ind blandt de bedste på en flot 14. plads.

Bagerierne har siden 29. september jagtet titlen som Danmarks Bedste Bageri. Afstemningen startede tirsdag 29. september, og på 14 dage har mere end 32.500 danskere været inde og stemme på deres favoritbageri. Alle bagerier, der har fået mere end 250 stemmer, har efterfølgende fået en nål på “OpdagDanmark” over landets bedste oplevelser. Det er der i alt 34 bagerier, der har opnået:

Her er Top 20 over landets bedste bagerier:

  1. Bagergården Hinnerup
  2. Vissenbjerg Bageri, Vissenbjerg
  3. Ganløse Bageri, Stenløse
  4. Vejgaard Bageri, Aalborg
  5. Clausens Efterfølger, Kerteminde
  6. Pompei, Ribe
  7. Billund Bageri
  8. Wiuffs Bageri, Brøndby
  9. Helsted Bageren, Randers
  10. Madsens Bageri, Thy
  11. Kirstens Konditori, København
  12. Byens Brød og Kager, Nørresundby
  13. Kibæk Bageri
  14. Jensens Bageri, Rønne
  15. Nysted Bageri
  16. Hørby Bageri
  17. Bager Madsen, Fr.havn
  18. Surdejsbageren, Aalborg
  19. Bagerhuset, Galten
  20. Kagekassen, Knapstrup

Jensens Bageri i Rønne, på hjørnet af Lille Madsegade, Smallesund og Byledsgade, stammer helt tilbage fra den tid, hvor der både var en købmandsforretning, en slagter, en grønthandler og en bager på hver sit hjørne. Bageriet har eksisteret i mere end 75 år. Indtil november 2009 havde Helga og Knud Erik Jensen drevet bageriet i 35 år. I 1999 besluttede Helga og Knirk (som han hed i daglig tale) at åbne endnu en bagerbutik i centrum af Rønne. Og hvad var mere naturligt end at kalde den for Knirkeline?

Bagt med kærlighed

I dag ejes bageriet i Lille Madsegade og brødudsalget i Snellemark af bagermester Michael Hansen, der fra dag ét har sat kvaliteten i højsædet og ført de stolte traditioner videre. Næsten alle brød er langtidshævede og koldhævet i 12-18 timer, hvorved udvikles mere smag, saftigere krumme og bedre friskholdning. En stenoven sikrer lækre stenovnsbrød, og som Michael Hansen siger: “Det hele er bagt med masser af kærlighed og faglig stolthed”.

 

Du vil måske også synes om

Kvickly i Rønne og BOFA i nyt samarbejde om emballage

GENBRUG:  Kvickly Rønne, EU-projektet, Reeloped og det bornholmske affaldsselskab BOFA giver nu kunderne mulighed for at købe pasta, havregryn og andre tørvarer i løsvægt.   Fredag 12. september 2025 slår Kvickly i Rønne dørene op med en spændende nyhed til kunderne. Butikken er nemlig blevet udvalgt, som det første supermarked

Læs mere »

Er dit barns syn klar til skolestart?

SKOLESTART: Sommerferien nærmer sig sin afslutning, og snart ringer klokken ind til et nyt skoleår. Dette er den perfekte anledning til at sikre, at dit barns syn er i topform. Cirka hvert tiende barn har brug for briller uden at vide det, og dette kan i høj grad påvirke deres

Læs mere »

Kunderne glæder sig over ny genbrugsbutik i Klemensker

GENBRUG: En ombygning og kraftig oprydning er blevet værdsat af de mange kunder i Klemensker IF’s genbrugsbutik   Klemensker IF’s genbrugsbutik i Klemensker har fået en ombygning. Kombineret med en kraftig oprydning er der nu masser af roser fra de mange kunder, der daglig besøger butikken. Det er både lokale

Læs mere »