Jeg ved ikke, om I følger det tv-program, hvor folks rod bliver åbenbaret, så vi andre pludselig føler med dem.
Jeg personligt føler det skønt, at de får den nødvendige og hårdt tiltrængte hjælp, for rodet i deres hjem er helt tydeligt gået fuldstændig over gevind. Der er ligesom ingen løsning på problemet, som de ser det.
En behjælpelig sjæl har så meldt familien til tv-programmet, og ind rykker Lene Beierog oprydningseksperten samt en opfindsom og dygtig håndværker. Hjemmet bliver tømt. og vi ser derefter det hele i en kæmpestor lagerhal.
Nu skal sorteringen begynde, og det er en svær proces. Der løber tårer ned ad kinderne, og det er svært, så svært at se ejendele, (som man godt nok ikke har set i flere år,) forsvinde fra bunkerne:
Fordelt i tre uordnede bunker: ”Smidt ud; genbrug; til salg.” Man ser resterne ligge der på det store lagergulv og vente på at blive anbragt i det nu renoverede hjem.
Til sidst ser man familien gense hjemmet, og jubelen kender ingen grænser.
Hvorfor er det så skønt og rørende at se andre få ryddet op?
Hvorfor er det så svært at få det gjort selv – uden oprydningsekspert med team?
Jeg fik tanken til denne klumme, fordi jeg selv pludselig – ganske umotiveret gik i gang med at rydde tre skuffer, hvis indhold jeg ikke havde set i flere år.
De, der kender mig, ved, at det er ganske sandt. Jeg har altid haft svært ved at komme i gang. Men meld mig nu ikke til tv-programmet, please!
Nogle af mine venner har alt sirligt på plads, og andre at jer må måske indrømme, at de godt kender til problemet.
Da jeg ryddede op til min egen tilfredsstillelse (særlig efter det var gjort), fandt jeg en notesbog, hvor jeg kunne læse om, hvordan jeg indimellem har følt det vigtigt, at Gud fik lov til at rydde op i mit indre liv. (Underligt den notesbog lige skulle findes i dag).
Jeg tillader mig lige at skrive nogle sætninger af fra denne meget personlige åndelige dagbog:
”Gud, jeg overgiver HELE mit hjerte til dig – også alle de mørke kroge”, og jeg fortsætter:
”Gud er i den grad en gentleman, så han går ikke ind der, hvor vi ikke indbyder ham til at gå ind, men han står ved døren og banker. Vi skal give ham lov. Vi skal åbne døren.
Vigtigt at være klar over, hvor mørket er i mit hjerte!
Hvor er der mangel på åbenhed hos mig?
Hvor opstiller jeg grænser for Guds indgribende forvandling i mit liv?
Hvad er det, Gud ønsker at forvandle?
Hvad er det, han gerne vil brænde væk?
Hvad er din smerte over mig, Gud?”
Og jeg kan se, jeg oplevede, at Gud svarede:
”Livet med mig betyder mere for mig end alle dine aktiviteter og din såkaldte tjeneste. Mit liv skal være dit liv, og mit liv skal flyde i dine årer så naturligt, som når dit blod suser rundt i arterier og vener!
Når mit liv er dit liv, så virker jeg mægtigt, så er der ingen blind vinkel, så er der fri bane for min kraft og min herlighed!”
Indimellem er det godt at få ryddet op i sit indre – ikke bare i sit hjem og sit hus.
Oprydningen er nødvendig. Status er godt.
Vi skal måske ikke rode rundt i vores indre hver eneste dag. Vi går jo heller ikke ud og roder rundt i jorden for at se, om gulerødderne er begyndt at vokse sig store.
Bevidstheden om at Guds nåde og barmhjertighed må fylde i vores hjerter og tanker med en taknemlighed, som overgår alt andet, vi kan være taknemlige for, men derfor skal vi alligevel lade Gud komme ind og påpege, hvor han ser, der er rod i systemet/ i vores liv.
Vi skal ikke være ligeglade med, hvad vi siger, eller hvad vi gør, som vi ved, bedrøver Gud Helligånd.
Gud ønsker at virke i vores sind og hjerte, så der sker noget godt i den her verden og i vores egen private verden og liv.
Vi er disciple/ lærlinge hele livet. Vores Mester er Jesus, og han siger; ”Følg mig!” Han ønsker, vi skal gå i hans fodspor.
Google AI beskriver det således:
”At gå i Jesu fodspor betyder at leve efter hans eksempel ved at vise kærlighed, tilgivelse og omsorg for andre. Det handler om at lytte til hans ord, hjælpe dem, der har det svært, og lade godhed styre dine handlinger i hverdagen!”
(Ja AI =Kunstig Intelligens kan bruges til noget nyttigt, og her behøver vi ikke at være skeptiske for, om det er sandt og rigtigt).
Uha, jeg græmmes, når jeg tænker på, hvor tit jeg kommer til kort, men jeg udfordres, og mon ikke du, der læser det, har det på samme måde, men Jesus tog al min skyld op på korset, og derfor går du og jeg fri for dommedag. Hvor utroligt det endda lyder!
I Bibelens salmebog kap. 103 vers 12 – 13 læser vi:
”Så langt som østen er fra vesten har han fjernet vore synder fra os, som en far forbarmer sig over sine børn, forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham.”
Nogen stopper op ved ordene: ”Frygter ham!”
Hvad betyder det?
Skal jeg gå og være bange for Guds dom for at få del i tilgivelsen, nåden og barmhjertigheden?
Ordene ”Frygter ham” betyder, at vi erkender, at Gud er Gud, og at vi bøjer os for ham og bekender, at vi har brug for hans hjælp til det liv, som er givet os af ham.
Det betyder, at vi åbner os for Guds virke i os; at vi har ærefrygt og respekt for den Gud, som blev menneske i Jesus Kristus.
Det betyder, at vi tager imod hans frelse og kærlighed og tror/ har tillid til, at han formår at gøre det umulige i os muligt.
Glædelig søndag!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
Pens. sognepræst
