MUSIK: Fredag aften dannede Raschs Pakhuz rammen om mødet mellem Girls in Airports og Halvcirkel som en del af Musikhuzets Vinterjazz 2026-program.
Af Torben Severinsen
De to ensembler Girls in Airports og Halvcirkelv ar på grund af sygdom reduceret fra syv til fire musikere. Trods den mindre besætning fremstod koncerten som et helstøbt sæt, hvor de enkelte instrumenter fik lov at træde tydeligere frem i de andres fravær. Det blev en aften, hvor alternative flader mødte jazzens improvisation i et klart kammermusikalsk udtryk.
Fra start var der ro og fokus. Halvcirkels to strygere fungerede ikke som et lag ovenpå, men som en integreret del af arrangementerne. De understøttede temaerne, skabte modstemmer og gav flere af numrene ekstra dybde. Især i de mere afdæmpede passager opstod en fin koncentration i rummet, hvor publikum fulgte musikerne tæt.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Raschs Pakhuz’ intime rammer klædte koncerten. Den tætte kontakt mellem scene og sal betød, at nuancerne i arrangementerne trådte tydeligt frem, og samspillet mellem blæsere, rytmegruppe og strygere fik den nødvendige plads.
Girls in Airports har gennem årene markeret sig som et af de mest markante navne på den danske jazz- og indiescene, og i samarbejdet med Halvcirkel viste de endnu en side af deres musik. Udtrykket var mere kammermusikalsk, men stadig med den karakteristiske energi og nysgerrighed, som kendetegner bandet.
En vellykket koncert, hvor samspil og lyd stod i centrum – og hvor Vinterjazz-programmet endnu en gang viste sin bredde.
